Logisk at indføre forbud

ARRANGEMENT I en noget usædvanlig retssag ved Østre Landsret er samtlige ni tiltalte blevet kendt skyldige i den såkaldte æresdrabssag mod Ghazela Khan og i drabsforsøget på hendes mand, Emal Khan. Derfor kan Ghazelas far, bror, tante, morbror og fætter samt et par venner og bekendte af familien se frem til ikke bare fængselsstraffe, men også - for tre af de tiltaltes vedkommende - risiko for udvisning af landet. Set med danske øjne drejer sagen sig om noget så nærmest gennemført udansk som æresdrab, i dette tilfælde at en kvinde ikke bare skal straffes for at have trodset familiens vilje og derved efter dens mening kastet skam over den, men at hun - og hendes mand - også skal dræbes. Ære bliver vist normalt ikke nævnt som noget af de første i danske retssager. Danskere har kun i yderst sjældne tilfælde optrådt - og begået noget kriminelt - ud fra en forklaring om, at de har følt deres ære gået for nært. Og at familiens ære skulle være krænket ligger os også fjernt. Andre bevæggrunde kommer først. Men nok så vigtig er selve signalværdien af dommen: at æresdrab i sig selv og som mere eller mindre indgroet fænomen i andre kulturkredse er aldeles utænkeligt på disse breddegrader. Samtidig kan det være al mulig værd at lægge øre til den pakistanske forfatter og jobkonsulent Mohammed Rafiq, som mener, at retssagen og dommen passende kan bruges til at forbyde arrangerede ægteskaber af den type, som Ghazela Khan valgte at bryde ud af for at skabe sin egen tilværelse - med hendes tragiske død til følge. Efter Mohammed Rafiqs mening har de danske myndigheder ”spillet fallit i den her sag, fordi de ikke formåede at undgå drabet på Ghazala. Hun var helt alene med sit problem”. Samtidig gør han sig til talsmand for, at et forbud mod ikke blot tvangsægteskaber, men også mod arrangerede ægteskaber vil kunne forhindre nye sager om æresdrab, for hvis politikerne forbyder de arrangerede ægteskaber, får forældrene - ifølge Rafiq - sværere ved at legitimere, at de i det hele taget blander sig i, hvem børnene gifter sig med. Forbud vil da også ligge i logisk forlængelse af årtiers ligestillingsdebat, for hvorfor stille nogle kvinder i Danmark dårligere end andre, når man ved et forbud får lettere ved at frede de kvinder, der gerne selv vil finde deres livsledsager, uden at resten af familien blander sig?