Logvin bombede Kina helt i sænk

Hurtigtløbende østriger tog fusen på landsholdet fra Solens Rige med 15 mål

@Resul.l:Aalborg DH - Kina 36-31 (23-15) @Resul.ll:HÅNDBOLD, KVINDER, TESTKAMP Af Mikkel B. Ottesen mikkel.b.ottesen@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:ØSTERVRÅ: Hun er officielt stadig HYPO-spiller, men Tanja Logvin bomber videre for Aalborg DH. I en suveræn præstation i kontraspillet scorede den nye ADH-stjerne 15 mål mod Kina, da holdene mødtes i en testkamp i Østervrå. Det hører dog med til historien, at de syv af kasserne blev sat ind på straffekast. Aalborg DH kom hurtigt foran med fem scoringer, hvorefter Kina tog time-out. Det havde dog ikke den tilsigtede effekt, og i hele første halvleg var der nærmest tale om envejstrafik mod det kinesiske mål. Således var ADH foran med otte mål ved pausen, og al spænding var taget ud af testdysten. Offensivt forsvar I anden halvleg gik kineserne frem i en mere offensiv opstilling forsvarsmæssigt, og den havde Aalborg DH svært ved at omstille sig til. Derfor vandt kineserne anden halvleg med tre mål, men det ændrer ikke på, at Aalborg DH var de kommende olympiske værter aldeles overlegne. Nordjyderne stillede op uden ungarske Mehlmann samt talenterne Lærke Møller og Sandra Kjær, der alle døjer med skader. Om de når at blive klar til de næste træningskampe er tvivlsomt, for allerede i aften spiller ADH sin første kamp i træningsturneringen Nøvling Cup mod Horsens. Derefter venter Leipzig fredag og Randers lørdag for slutkampene søndag. [ Kampfakta: Målscorere for Aalborg DH: Tanja Logvin 15 (7), Louise Mortensen 7, Matilda Boson 4, Kristine Lunde 3, Henriette Holm 2, Louise Pedersen 2, Natasja Deriouguina 2, Mille Carlsen 1. Tilskuere: 250 i Østervrå Hallen.