Lokal dansk mester

Det er godt at pilen viser den rigtige vej. Foto: Flemming Dahl Jensen
Fjerritslev 19. september 2016 12:17

FJERRITSLEV: Den lokale Kirstine Villadsen kan nu kalde sig dansk mester i motocross i pige-klassen efter afviklingen af 5. DM-afdeling, som blev kørt på Starkærbanen i Fjerritslev.

Hele hendes familie brænder for at køre motocross, og de tager rundt på baner i hele Europa for at træne og køre løb.

Den store træningsindsats er nu blevet belønnet med et Danmarksmesterskab.

I Fjerritslev stillede hendes far også op i Old Boys klassen også i 5. DM-afdeling.

- For os er det en dejlig familiesport, fortæller Rikke Villadsen.

- Det er det samme som at være på campingferie. Der skal en god kondi og en god styrke i arme og ben for at køre motocross. Hvis ikke styrken er der, syrer alt i kroppen, og det er umuligt at køre løbene forsvarligt, fortæller hun.

Det var en meget stolt Bettina Møller, formand for Han Herred Motocross Klub, der kunne se, at der kom et DM i hus i Pigerækken.

- Vi er glade for vores bane og vi elsker at afvikle løb på stedet. Vi håber også næste år at kunne afvikle en DM afvikling her på banen, siger hun.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...