LOKAL DEBAT: Gode karakterer til børnecenter Vestervig

EMNER 25. oktober 2011 16:09

BØRNECENTER: Jeg har den 16. oktober i Thisted Dagblad med glæde læst, at Børnecenter Vestervig, som drives af Thisted Kommune efter aftale med udlændigservice, har fået gode karakterer, og jeg kan da godt forstå, at Simon Severinsen, leder af Børnecenter Vestervig er stolt. For vi i Danmark skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe mennesker i nød. For tiden er der 92 flygtningebørn med "bakkenbarter og fuldskæg" på centeret, hvor struktur og faste spisetider har vist sig afgørende for drengene. Det er ikke nogen misundelsesværdig tilværelse, de har eller har haft. Der er for tiden 80 fuldtidsansatte til at passe "børnene" på centeret. Nu er Thisted Dagblad ikke den eneste avis jeg læser. Mandag den 17. oktober læser jeg i Jyllands Posten, at en milliard mennesker ikke får mad nok. Jeg har i TV set i Afrika, Sudan, Dar Fur provinsen, hvor en kvinde med hendes søsters barn, de var de eneste overlevende af hele familien. Hvad de havde været ude for, vil jeg undlade at beskrive her, men de sad på den bare jord med et bålsted af de kviste, de kunne finde, og det var ikke meget. Jeg læser i Jyllands Posten den 17. oktober, at det koster mindre end halvanden kr. pr. dag at give et skolebarn et måltid mad, som indeholder al den næring, der nødvendig. Jeg kan så ikke lade være med at tænke på, at vi her i Danmark i Thy har 80 fuldtids ansatte og en del løst tilknyttede medarbejder og studerende til 92 "børn", som kun er drenge - 95 pct. fra Afghanistan. Der er slet ingen pigebørn, selvom det er dem der lider mest. "Hvilket jo er kønsdiskriminering og ikke må finde sted i erhvervslivet eller i Danmark uden, der bliver løftet en pegefinger". Jeg kan så ikke lade være med at tænke på, hvad 92 børn koster i Thisted Kommune, jeg vil tro at 80 fuldtidsansatte, "hvilket er godt for Thisted Kommune og de ansatte på Børnecenter Vestervig, som så er en af Thisted Kommune største arbejdspladser, hvor vi så kan gå og klappe hinanden på skulderne om, hvor dygtige vi er" får gennemsnitlige kr. 25.000 pr. mdr., som kun er løn, jeg ved ikke hvad skole, husleje, sygeplejesker, kontraktpædagog, tolkebistand, tøj, transport, mobil til børnene m.m. koster. Men 80 ansatte til kr. 25.000,00. pr. mdr. kan se sådan ud. 80 ansatte x kr. 25.000 får jeg til kr. 2.000.000 pr. mdr. hvis jeg så regner det ud til, hvad det koster at give et barn et måltid mad pr. dag af kr. 1,50 så er det 43.569 børn, der kan få et måltid mad pr. dag. For det samme som vi giver 92 børn, der er kommet til Thy i Danmark. Jeg har kun regnet med et center her i Thy, der er mange andre, men så bliver regnestykket jo helt anderledes. Kan det mon ikke gøres bedre, eller mere ligeligt fordelt til alle verdens ufattelig mange flygtninge.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...