Lokal ekspert i ferieliv takker af

Sidste dag for Skallerup Klit Feriecenters direktør

Skallerup Klit 27. september 2002 08:00

SKALLERUP: Fremtidens turisme handler om mere kvalitet og ægthed. I kort form ridser Ole M. Jensen situationen op, som han ser den. I 12 år har han været med på turistvognen som direktør for Skallerup Klit Feriecenter. Da han blev antaget, var der nok dem, der rystede lidt på hovedet over denne udnævnelse. Manden havde jo været smed og var rigtignok endt som direktør i sin fars gamle virksomhed, HMK, men at udnævne Ole M. Jensen som leder af et feriecenter, det var et stort spring. En af dem der turde, var Hjørrings daværende borgmester, Poul Dalsager (S), der også var formand for bestyrelsen. Han så et lys i Ole M., og hvis Dalsager havde levet i dag, havde han siddet med til højbords, når Ole M. Jensen fratræder jobbet. For at videregive det til sin efterfølger, Gunnar Schmøkel, der har haft en fortid i Danske Bank. Klithusegården - Klithusegården er en form for ægthed, siger Ole M. Jensen i dette afskedsinterview. Det er en gård oppe bag feriecentret, hvor man kan se, hvordan det danske landbrug tog sig ud i begyndelsen af 50'erne. Her er der masser af dyr, så man kan se, hvordan mælken kommer ud. Eller se, hvordan maskinerne arbejdede for 50 år siden. Men balanceakten er ikke så let en sag. For hvor skal man stoppe? Noget, jeg er sikker på er, at det ikke skal være tivoliseret. Den tror jeg ikke på, siger Ole M. Jensen, der nærmer sig de 67 år. Selv siger han, at han altid har kunnet sno sig, og fortæller om dengang, han som dreng tjente sine første penge i 1948. Her var man i gang med at lave flygtningelejren i Skallerup om til feriested, nøjagtig hvor centret ligger i dag. - Min far, der var smed, lavede de mange sengebunde. Dem fik jeg og en kammerat så lov til at male, samtidig med vi satte fjedre i. Det var nogle af de første penge, jeg tjente, og dengang havde jeg ingen tanker om, at jeg skulle havne her på mine ældre dage. Fyrbøder Det med penge har åbenbart haft en vis interesse for Ole M. Da han senere kom i lære som en af "Brüels negerunger", det var en fabrik der lå midt i Hjørring, tjente han en ekstraskilling ved som den første at møde en time tidligere end de andre. Det var klokken seks, og hans opgave var at fyre fabrikken op, så svendene kunne have det nogenlunde bekvemmeligt, når de mødte kl. syv. - Det, jeg var mest spændt på, da jeg for 12 år siden ankom til Skallerup var, hvilken forskel der var på at være ansat og så sin egen herre, som jeg havde været. - Jeg troede, det var anderledes, men det viste sig ikke at være tilfældet. Tværtimod var det godt, at jeg havde en bestyrelse at spille ping-pong med. Det havde jeg også haft før, men det var jo én, jeg og min bror selv havde valgt. - Men det var også en stor udfordring, for produktet i 1990 var ikke for godt, for at sige det mildt. Feriecentret gav underskud, og det kunne ingen være tjent med. Det gjaldt om at finde det rigtige produkt, så jeg tog rundt og lavede skema-undersøgelser. Og hvad der ikke var uvæsentligt: at skaffe midler. Her havde jeg mange møder med Arbejdsmarkedets Feriefond. Heldigvis sagde de god for tankerne. Ellers havde vi ikke kunnet lave det her, påpeger Ole M. hvor det sidste ord står for Marcus. Protestbølgen - Dine 12 år i Skallerup har været en succes, i hvert fald udadtil. Kan du pege på et felt, hvor du ikke har været heldig? Ole M.: - Man laver altid fejl, for hvis man ikke gør det, er der noget galt. Måske er det gået for stærkt. Måske har jeg ikke altid lyttet ordentligt efter, men en egentlig fejldisponering kan jeg ikke komme i tanker om. - Da jeg begyndte, lød der en protestbølge fra de trofaste stamgæster. Dengang blev jeg lidt klam om halsen, for dem, der brokkede sig, kom ikke de første par år. Men jeg vil nok se, hvordan de ville gebærde sig, hvis man tilbød dem de gamle huse i dag! - Du er tilsyneladende fyldt med ideer. Du kunne vel ikke overføre dem til din barndomsby Hjørring? Ole M.: - Jeg er ikke uvillig, og skulle der vise sig en chance eller et konkret tilbud, ville jeg ikke være afvisende. Men lige nu tager jeg den med ro. Mit liv har gået på planlægning og planlægning, så nu trænger jeg til at rode i gamle gemmer, som jeg skal have styr på. Og så skal jeg også fortsætte som en slags konsulent på stedet her med diverse udviklings- og byggeprojekter, redigering af husorganet Klitposten samt føre tilsyn med Klithusegården.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...