Lokal enighed om læreres arbejdstid

Thy-Mors Lærerkreds og Morsø Kommune har aftalt at forlænge arbejdstidsaftale for lærerne

Ida Smith
Lærerne på Morsø Kommunes folkeskoler, her M. C. Holms Skole, er i dette skoleår omfattet af en lokal arbejdstidsaftale, som Morsø Kommune har indgået med Thy-Mors Lærerkreds. De to parter er allerede nu enige om at forlænge aftalen i næste skoleår. Arkivfoto
Morsø 27. februar 2018 12:06

MORS: Mens en aftale om lærernes arbejdstid er et af de væsentlige stridspunkter i de landsdækkende overenskomstforhandlinger, der er i gang netop nu, så går det anderledes fredeligt for sig på Mors. Her har Morsø Kommune og Thy-Mors Lærerkreds allerede aftalt, at den lokale arbejdstidsaftale, der blev indgået mellem parterne sidste forår, forlænges.

- Vi fortsætter aftalen næste skoleår, med mindre en ny overenskomst får konsekvenser, som gør, at vi skal lave den om, siger Vibeke Skou Hansen, chef for center for skole og dagtilbud i Morsø Kommune.

Hun fremhæver, at aftalen tager udgangspunkt i et fælles ideal for den højt præsterende skole med professionelle lærere, lærerteam og skoleledelse.

- Det er et rigtig godt udgangspunkt, og vi oplever, at aftalen giver en mere fleksibel måde at arbejde på, siger hun.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...