Lokal kunst på rådhuset

} UDSTILLING: Ikoner er i fokus på rådhuset i Farsø i årets første udstilling. Rasmus Møller, der er født og opvokset i Strandby, er kunstneren bag ophængningen, der rummer både ret store og mindre ikonmalerier, velafbalancerede i farver, motiv og komposition. Rasmus Møller er uddannet web-designer. Siden 2000 har han været autodidakt hobbymaler. Han arbejder mest med en kombination af papir, lærred og acryl, men også yderligere med kridt, sand og metal. Inspirationen henter han i mennesker, scenarier fra hverdagen, sang og musik og ikke mindst i naturens skiften året igennem. } GENBRUG: En ny aftale med Farsø Kommune kan nu sikre den lokale Y's Men's Club flere effekter til foreningens faste loppemarked i nabobyen Aars. Aftalen giver Y's Men's Club lov til at opstille en container på den kommunale genbrugsplads på Søndergaarden i Farsø. - Og her kan folk så lægge de effekter, som kan genbruges men som ellers hidtil ville være havnet i en af genbrugspladsen egne container, fortæller Evald Saarup fra Y's Men's Club. - Det kan f. eks. være gamle møbler, køkkenudstyr, service, legetøj, radioer og forskellige andre ting, som folk ville have smidt i en af de kommunale containere, tilføjer Evald Saarup. Medlemmer af Y's Men's Club vil fremover løbende sortere de effekter, der kommer i klubbens - lejede contianer. De ting, der er i så god stand, at de kan anvendes igen af andre, kører vi til vort loppemarked i Aars. Her har vi på Markvænget netop fået vort eget hus til at holde faste loppemarkeder i. Det blev indviet før jul og det er planen at holde et stort loppemarked en gang om måneden, siger Evald Saarup. Han forventer en pænt overskud på disse loppemarkeder: - Vi er i hvert fald ganske optimistiske med hensyn til resultatet, eftersom premiere-loppemarkedet i december gav omkring 10.000 kr. Så målet på årsplan er et udbytte på ca. 100.000 kr., konstaterer Evald Saarup. Den lokale Y's Men's Club dækker foruden Farsø også Aars ogAalestrup og overskuddet ved dens virke går bl. a. til de uniformerede ungdomskorps og en række forskellige humanitære formål. } NAVNESKIFTE: Sportsbutikken Sportspartner - en kædeforretning - i Farsø Rådhuscenter har skiftet navn og hedder nu Sportigan.

Forsiden