Lokal lagerchef går til filmen

Benny Raabjerg Svendsen er den nye forpagter af biograf og café i Kulturcentret

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Næste gang du sender lillle Emma i biografen for at se Harry Potter - så tænkt dig lige om en ekstra gang. Arkivfoto

HADSUND:Favoritfilmene er Francis Ford Coppolas ”The Godfather” med Marlon Brando i hovedrollen og ”Rosens Navn”, baseret på Umberto Ecos roman, med Sean Connery i hovedrollen. Begge film er af ældre dato - henholdsvis 1972 og 1986 - og de er da også et vidnesbyrd om, at det er noget tid siden, at Benny Raabjerg Svendsen sidst har været en tur i biografen. Men fra 1. januar kommer han det så godt som hver dag, for da begynder han sin nye karriere som forpagter af Hadsund Bio og Café i det nye Kulturcenter. Og så bliver en af hans fornemmeste opgaver at sørge for, at der ikke kommer til at gå langt imellem, at folk i Hadsund kommer i biffen. - Jeg gik selv rigtig meget i biografen, da jeg var ung, siger den nu 48-årige mand, som kommer fra en stilling som lagerchef hos Dania. Her har han været de sidste seks år, men forinden har han været ansat ved Aalborg Værft, ved Hadsund Maskinsnedkeri, Trip Trap samt som aktivitetskoordinator ved Dansk Røde Kors. Men Benny Raabjerg Svendsen syntes, at der manglede udfordringer i hans liv, og derfor blev familien - hans hustru Lene Rix og deres tilsammen fire børn - taget med på råd, da stillingen som forpagter af biograf og café i Kulturcentret blev slået op. - Og hele familien er indstillet på at give en hånd med. Den ene af vores sønner arbejder allerede i biografen som operatør, og de to andre står på spring for også at arbejde her, fortæller Benny Raabjerg Svendsen, som godt er klar over, at det bliver nogle lange arbejdsdage. - Men det er jeg vant til, og det har jeg ikke noget imod, siger han. Det var blandt andet hele idéen om et familiekoncept, som var medvirkende til, at bestyrelsen for Hadsund Bio valgte Benny Raabjerg Svendsen som forpagter på trods af, at han ingen erfaring fra branchen har. Men idéer for fremtiden har han masser af. - Vi skal have så mange premierefilm som muligt, og vores repertoire skal favne bredt. Men vi vil også prøve de lidt mere smalle film. Det er jo oplagt i den lille sal, siger Benny Raabjerg Svendsen, som også har planer om at lave forskellige events i forbindelse med de film, der bliver vist i biografen. - For der skal være forskel på at se film hjemme og i biografen, siger han. Den nye biograf i Hadsund Kulturcenter består af to sale - Bio 1 med plads til 154 og Bio 2 med plads til 54. I alt 208 pladser, og dermed kvalificeret til premierefilm, idet operatørrummet er indrettet, så den samme film kan vises samtidig i begge sale. Sideløbende skal han og hans hustru stille og roligt få den lille café i centret til at køre.