Fødevarer

Lokal mad på bordene i Thy

Landsbygruppen Thy har fået 350.000 kroner til projekt Regional Madkultur Thy-Mors

Arkivfoto: Peter Mørk

Arkivfoto: Peter Mørk

THY-MORS:Lokale fødevarer produceret i Thy og på Mors skal i højere grad sættes på menukortet på egnens spisesteder. Det er en af ambitionerne med projektet Regional Madkultur Thy-Mors, som Landsbygruppen Thy i første omgang er tovholder på.

Projektet blev i november sidste år bevilget et tilskud på cirka 350.000 kroner fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Pengene skal bruges til at etablere et samlet netværk for lokale producenter, forarbejdningsvirksomheder, restauranter og udsalgssteder.

- I første omgang handler det om lokal distribution, men vi har selvfølgelig ambitioner om på sigt at markedsføre produkterne i København og andre store steder, siger Lars Steffensen, formand for Landsbygruppen Thy.

Det skal ske ved at søge optagelse i det europæiske netværk for regional madkultur, Culinary Heritage.

En anden plan er at etablere en ”Gourmetrute Thy”.

Nu og her håber initiativtagerne, at Thisted Kommune vil sige ja til at stille en kassekredit på 350.000 kroner til rådighed, idet tilskuddet fra staten først udbetales ved projektets slutning. Ansøgningen var på arbejdsmarkeds- og kulturudvalgets dagsorden mandag, men sagen blev udsat.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst