Terndrup

Lokal møbelbutik var igen bedst

Yderst til venstre indehaver Lau Jessen med de rare penge, som personalet blev præmieret med efter igen at have toppet i den interne konkurrence i møbelkæden. PRIVATFOTO

Yderst til venstre indehaver Lau Jessen med de rare penge, som personalet blev præmieret med efter igen at have toppet i den interne konkurrence i møbelkæden. PRIVATFOTO

{ TERNDRUP: IDEmøbler Max Jessen i Terndrup har vundet den interne konkurrence blandt IDEmøbelkædens i alt 37 butikker i Danmark, IDE CUP 2007. Butikkerne er blandt andet blevet målt på kundetilfredshed, service, betjening og vækst. Personalet er blevet præmieret med en vandrepokal og en check på 10.000 kr., som indehaveren af IDEmøbler Max Jessen Terndrup, Lau Jessen, har fordoblet, så der i alt er 20.000 kr., som personalet frit kan disponere over. Festkomitéen har mange gode forslag, men det er endnu ikke bestemt, hvad gevinsten skal bruges til. Det er i øvrigt ikke uvant for personalet i butikken i Terndrup at skulle feste efter sådan en sejr, idet man også i 2006 løb af med sejren i den interne dyst. Møbelbutikken i Terndrup er også blevet anerkendt som Gazelle-virksomhed af dagbladet Børsen, det vil sige blandt de hurtigst voksende danske virksomheder.