Lokal musiker med guldplade

Laura Møbjerg har solgt guld på plade med blandt andre Poul Krebs, Michael Falch og Søren Sko

HJØRRING:Anisette, Poul Krebs, Ester Brohus, Michael Falch, Laura Møbjerg, Michael Bundesen og Søren Sko. En af musikerne i rækken af medvirkende på pladen "I skovens dybe stille ro" er måske knap så kendt som de andre. Den i sammenligning med de andre ukendte 26-årige Laura Møbjerg, der til daglig arbejder som aktivitetsmedarbejder i ungdomshuset Zonen i Hjørring, fik chancen for at give sit bidrag til pladen. Eller rettere, hun skabte sig selv chancen simpelt hen ved at spørge pladeselskabet, om hun måtte være med. Det måtte hun. Det blev til visen "På Sjølunds Fagre Sletter", som Laura Møbjerg har indspillet sammen med guitaristen Kaare Norge. De andre musikere har også givet hver sin version af en gammel dansk vise, og nu har pladen solgt guld. - Det er lidt utroligt. Men nogle gange må man prøve at gøre noget, forklarer Laura Møbjerg. Skiftede sprog Hun kom i forbindelse med pladeselskabet Rec Art Music for knap to år siden, da hun skrev et brev til dem og tilbød at komme forbi med sin guitar og underholde i ti minutter. Direktøren sagde ja tak, Laura Møbjerg fik sine ti minutter, og han kunne godt lide det, han hørte. Men han havde et spørgsmål: - Hvorfor synger du på engelsk? Det kunne Laura Møbjerg trods ihærdige forsøg ikke finde noget svar på. Derfor satte hun sig ned med sin guitar og begyndte at bruge sit modersmål, og resultatet var forbløffende: - Det kom bare væltende. Den frihed, der er i sit eget sprg, er helt fantastisk. Det var nærmest som en forelskelse at opdage mit eget sprog igen, fortæller Laura Møbjerg. Næsten forelsket Spørgsmålet fra pladeselskabet satte mange ting i gang. Rockmusikken, som hun ellers har brændt for og også har haft succes med i form af nummeret "Hunted" på soundtracket til filmen "Anja efter Viktor", er sat på pause, og det er nærmere folk musik eller viser, der optager Laura Møbjerg lige nu. Derfor var det også et helt naturligt ønske for hende at medvirke på "I skovens dybe stille ro". - Jeg kan utroligt godt lide de gamle sange. De har den der nordiske klang. Der er et eller andet ved den lyd. Den er lidt tør og vækker noget i vores hjerter. Hun prøver at forklare, hvorfor en ung kvinde i det 21. århundrede har lyst til at indspille en sang om Kong Valdemar skrevet af B. S. Ingemann i forrige århundrede. Hun valgte sangen fordi den er som et eventyr fra en anden tid, den handler om kongens liv, men er alligevel på en eller anden underlig måde relevant i dag. - Sangen er nordisk ligesom John Mogensen og Lisa Ekdahl er nordiske. Den har en speciel klang, en stemning. Og melodien er fantastisk. Den blev ligesom jeg havde følt, at den skulle være, og Kaare Norge spillede rigtigt godt og var sød og dygtig. Der er et eller andet særligt ved den gamle sangskat. Noget ægte. Der er sådan en ro i de sange. Noget ægte, en tryghedsfølelse. Nu om dage skal man hele tiden være foran de andre, finde på noget nyt, være god, på forkant. De gamle sange er bare, og så er de oveni købet gode. Forklaringen kommer en smule famlende, men den søgen efter noget ægte, noget oprindeligt, giver god mening, når man ellers ser på Laura Møbjergs liv. Indianere og samere Allerede som 16-årig blev hun tiltrukket af indianerfolket, og helt alene rejste hun til South Dakota hvor hun kom til at leve sammen med indianeren Albert Whitehat og hans familie. Hun har været derovre mange gange siden. - Det handler om det primitive i os. At vi alle er mennesker. Når indianeren hører sin stammes tromme, så føler han en ro. Måske er det det samme, som når jeg hører den nordiske klang. Det går helt ind til benet og er noget, der sidder i os, fortæller Laura Møbjerg, som netop derfor ikke bruger indiansk musik i sine egne sange - for det ville ikke være ægte. Hun har også engang rejst til Finland for at finde nogle samere, men var knap så heldig denne gang. - Jeg mødte ikke rigtig nogle, smiler Laura Møbjerg, hvis næste rejseønske er Grønland. Musikalske planer Hjemlige planer har hun også - hun arbejder på at få sin musik udgivet, og i forbindelse med "I skovens dybe stille ro" har hun fået mange kontakter, men ingen konkrete aftaler endnu. Hun skriver masser af musik, i perioder flere nye numre om ugen. - Meget af det kommer af sig selv. Det kan være øjeblikke, en oplevelse, noget hvor man sidder og betragter, noget fra fortiden. Men en ting er at sidde på sit kælderværelse og skrive en sang, noget andet er at skulle ud og optræde med det, siger Laura Møbjerg. Ligeså slagfærdig hun er til at kontakte pladeselskaber, ligeså blufærdig er hun, når det gælder at skaffe sig live koncerter. Men målet er, at hun skal mere ud at spille i 2005. I 2004 blev det kun til få optrædener. - Inden jeg går på scenen er jeg ved at dø af skræk. Men når man først vakler derud, så stopper tid og sted, og så går det jo altid alligevel, siger hun.