Lokal opgør i viden

Tre gymnasieklasser fra Dronninglund tog et videnskabeligt lokalopgør

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:Det var et rent lokalopgør, da tre 1. g klasser fra Dronninglund Gymnasium torsdag quizzede på Skråen i Aalborg.

Videnskabsquizzen var arrangeret af Aalborg Universitet, og spørgsmålene handlede om forskning inden for alt fra TV-serier til kemi.

1. a førte sikkert gennem alle tre runder - især i eksperimentrunden var den naturvidenskabelige klasse på hjemmebane.

- Naturvidenskab er med til at forklare, hvordan universet er opbygget og fungerer. Det er fantastisk at have mulighed for at vælge at lære mere om det, sagde Carl Rømer Christensen, der repræsenterede 1. a i eksperimentrunden.

Naturvidenskab kan meget vel blive en levevej for den unge gymnasieelev, da Carl Rømer Christensen gerne vil være børnelæge eller akutlæge i fremtiden.

Interesserede sig for sprog og piger

Rapperen Jonny Hefty styrede quizdeltagerne gennem de mange spørgsmål om videnskab, men i hans egen gymnasietid var videnskab ikke lige det, der blev brugt mest tid på.

- Jeg var det, man kaldte sproglig student. Jeg interesserede mig mere for sprog og for piger og alle de andre ting, der sker, når man er i gymnasiealderen, grinte den aalborgensiske rapper.

Det er sjette år i træk, at Aalborg Universitet arrangerer quiz om deres egen forskning for at give de unge et indblik i, hvad der foregår bag universitets mure.

Gymnasiefest i aften

Om 1. a blev klogere på, hvad der foregår på universitet, er dog uvist.

Dog kom førstepladsen og biografbilletter til hele klassen i hus, og en suveræn sejr over de andre 1. g klasser skal jo fejres med manér.

- Der er gymnasiefest i aften, så der skal vi nok hygge os og fejre førstepladsen, sagde Carl Rømer Christensen, der dog lige skulle have to fysiktimer hjemme på Dronninglund Gymnasium, inden festen kunne begynde.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.