Lokal skole - først med det sidste...

} Der er på forhånd ikke særlig stor spænding, når økonomiudvalget mandag skal sætte navn på den person, der skal afløse Arne Nyhus som skoleinspektør på Lendum Skole. Det ser således ud til, at foråret allerede er kommet til, Lendum, foren lille fugl har tilsyneladende sunget en sang nær landsbyens skole, hvis hjemmeside allerede i nogle dage har kunnet fortælle følgende: ”I forbindelse med at skolens tidligere inspektør Arne Nyhus har fået nyt arbejde, er det blevet ansat ny inspektør på skolen. Det blev tidligere viceinspektør Per Aaen som pr. 1. februar 2004 tiltrådte i embedet.” Dermed synes mandagens beslutning i økonomiudvalget ikke just omgærdet af den store mystik. I samme åndedrag meddeles det på Lendum Skoles hjemmeside, at Marianne Nielsen, som i øjeblikket er lærer på skolen, fra 19. april skal være konstitueret viceskoleinspektør på skolen. ”Da skolen skal indgå i et forsøgsarbejde med Ulvehaven om etablering af Børnecenter, er det blevet besluttet politisk, at stillingen i forsøgsperioden skal være en konstituering. Forsøgsperioden løber frem til 31. juli 2007”, lyder forklaringen. tn LENDUM/HØRMESTED Sø-forklaringer på udvalgsmøde } Når teknik- og miljøudvalget mødes tirsdag skal de blandt flere punkter tage stilling til et par ønsker om etablering af to søer. Den første ansøgning gælder Lendumvej 554, hvor Jacob Nielsen gerne vil vil have anlagt en 550 kvm. sø af æstetiske grunde. Amtet har på forhånd udtalt sig positivt, idet søen vil kunne få stor betydning som ynglevandhul for padder. Den anden ansøgning stammer fra Klaus Jørgensen, Volstrupvej 41 i Hørmested, der gerne vil have lov til at anlægge en sø på 700 kvm.. SINDAL Underholdning og fortællinger ved søndagscafe } Så nærmer den næste søndagscafe på aktivitetshuset Solgården i Norgesgade sig så småt. Søndag eftermiddag 29. februar er der underholdning og fortællinger ved Lone og Bjarne Mathiesen fra Napstjert. Samtidig gør man fra Solgårdens side opmærksom på de normale tilbud i huset, som man kan ringe og høre nærmere om, ligesom man er velkommen til at deltage, når der hver fredag formiddag er gratis rundstykker og kaffe. RADIO SINDAL LØRDAG 09.00 Go’ morgen 12.00 For 1,75 blandet 16.00 Go’ lørdag 16.30 Send en hilsen 19.00 Tak for i dag SØNDAG 16.00 Go’ eftermiddag 16.30 Gæst i Radio Sindal 17.15 Søndagsmusik 19.00 Tak for i dag