Lokal-tv prøver igen med Frederik Als

Hals 1. februar 2003 07:00

Hals Lokal-TV genudsender i morgen eftermiddag sidste søndags udsendelse med halsboen Frederik Als. Det sker, fordi søndagens udsendelse blev plaget af det gamle problem med forringet billedkvalitet. Dette problem blev klaret af Stofa i mandags, og med billedkvaliteten i top prøver den lokale tv-kanal defor igen. - Udsendelsen med Frederik Als fortjener en ordentlig billedkvalitet, forklarer formanden for Hals Lokal-TV, Bjarne Jerup Høj. Udsendelsen med Frederik Als er den første i en serie med "Minder fra det gamle Hals". Denne serie kører over seks uger og genudsendes til foråret.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...