Sulsted

Lokal-tv sender i Aabybro

} LOKALTV: Infokanalen i Pandrup "ditlokaltv" har indledt et samarbejde med AaBNs Infokanal, som omfatter byerne Biersted, Aabybro, Biersted, Nørhalne og Sulsted.Starten på samarbejdet sker torsdag aften på begge net. Tiltaget sker for at være på forkant med den kommende kommunesammenlægning tilJammerbugt KOmmune og intention er at komme til at døkke hele kommunen. I den første udsendelse torsdag er der indslag fra Open By Night i både Aabybro og i Pandrup, samt udsendelser fra Gård 18 og Moselauget i Lundergårdsmosen, som viser arbejdet i gamle dage. } AFTENTOUR: Onsdag aften er der mulighed for at opleve St. Vildmoses storslåede natur og samtidig høre gode historier, når "æ kartoffelwoman" i skikkelse af Marianne Christensen på vegne af Sammenslutningen "Toppen af Danmark" inviterer på tur i Vildmosen. Og Marianne Christensen er som født til opgaven, da hun er vokset op på gårde mellem kartoffelmarkerne og den uspolerede natur. Derfor kan hun viser frem og fortælle om kartoflerne, den uberørte højmose og hjælpe til med at bestige Sandelsbjerg samt se på rådyr i skovkanten. Udflugten slutter med en godnathistorie ved Fridas Badekar. Turen foregå på cykel og er på cirka otte kilometer.Det er en god ide at tage aftenkaffe, praktisk fodtøj, myggespray og kikkert med. Mødestedet er det gule kartoffelhus på Stormgård på Damvej 231. } RUNDVISNING: Frits Undall-Behrend viser 11. august rundt på Birkumgaard og i den store have med bl.a. sø og en imponerende blodbøg, når Det Jyske Haveselskabs kreds i Aabybro mødes for at tage på havevandring på Gjøl. Først gælder det dog en spændende havevandring hos Esther og Helge Jensen, Marken 65.Der er mulighed for fælles kørsel med afgang fra Aabybro Hallens p-plads.