Lokal V-formand: Vi klapper ikke i hænderne

Kredsformanden for Venstre i Hjørring-kredsen er ikke begejstret over, at skatteminister Karsten Lauritzen mister central post

Karsten Lauritzen er fortsat skatteminister, men til gengæld måtte han vige pladsen i regeringens økonomiudvalg, som overtages af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Arkivfoto

Karsten Lauritzen er fortsat skatteminister, men til gengæld måtte han vige pladsen i regeringens økonomiudvalg, som overtages af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Arkivfoto

NORDJYLLAND:Efter onsdagens rokade på Christiansborg sidder nordjyske Venstre-folk nu længere fra magten end før.

Et af de nordjysk valgte folketingsmedlemmer, Søren Gade, forlod som varslet sin post som gruppeformand. Derimod kom det som en overraskelse, at skatteminister Karsten Lauritzen mister sin post i regeringens centrale økonomiudvalg. Pladsen går i stedet til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Karsten Lauritzen ville i går ikke kommentere sagen. Hans kredsformand i Hjørring-kredsen, Jens Møller Lee, siger til NORDJYSKE, at det for landsdelen har været værdifuldt at have en repræsentant i regeringens økonomiudvalg.

- Det har givet indflydelse på og indsigt i rigtig mange ting på tværs af ministerierne. Udflytning af statsjob er ét blandt mange eksempler, hvor jeg tror, det har haft betydning, at en nordjysk politiker havde en fast plads ved bordet, når de centrale beslutninger skulle træffes. Det er dejligt, at vi fortsat har en nordjysk minister, men at han må forlade økonomiudvalget, er bestemt ikke noget, vi klapper i hænderne over, siger Jens Møller Lee.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.