Lokalbiblioteker skal være forskellige

- Hvorfor ikke indrette et lokalbibliotek, der har særlig fokus på børnene, lyder det fra rådmand Henrik Thomsen.
Arkivfoto: grete dahl

- Hvorfor ikke indrette et lokalbibliotek, der har særlig fokus på børnene, lyder det fra rådmand Henrik Thomsen. Arkivfoto: grete dahl

AALBORG:Lokalbibliotekerne i Aalborg Kommune skal i højere grad dyrke deres egen profil. Det mener kulturrådmand Henrik Thomsen (SF). Og udviklingen er så småt i gang. I Vodskov bliver bibliotekets profil det næsten døgnåbne tilbud med selvbetjening. I Haraldslund er det særlige, at bøgerne er under samme tag som svømmehallen. Det samme er sket på Trekanten i Aalborg Øst, hvor der også er kulturhus. Et lokalbibliotek med særlig fokus på børn er også en mulighed i fremtiden. For eksempel i et område som Svenstrup, hvor der bor mange børnefamilier, mener Henrik Thomsen. Rådmanden mener, at forskelligheden skal dyrkes mere end det er tilfældet i dag. - Alle lokalbiblioteker skal stadig have en grundbeholdning af bøger og andre materialer, men de skal ikke bare kopiere hinanden i blinde. Det er også et konkurrenceelement, hvis de har forskellige profiler, bemærker Henrik Thomsen.term