Lokalbladet og arkiv i pladsnød

Arkiver 1. oktober 2006 06:00

Ø. BRØNDERSLEV: Lokalhistorisk arkiv for Øster Brønderslev og Hallund Sogne samt Lokalbladet for Øster Brønderslev og Hallund-området mangler plads. Og folkene bag arkiv og Lokalbladet øjner nu en chance for at få mere plads til rådighed. Budgetforliget for 2007 indebærer nemlig lukning af biblioteksfilialer, og arkivet og Lokalbladet gør i den forbindelse opmærksom på, at man er meget interesseret i filialens lokaler, hvis biblioteksfilialen lukkes i Øster Brønderslev. - Bibliotekslokalet ligger på Elmehøj, og her skal vi selvfølgelig i første omgang have undersøgt, om plejehjemmet har behov for lokalet. De ting skal først undersøges. Så vi ser på sagen, siger Eskild Sloth (S), der er formand for Underudvalget for Fritid og Kultur.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...