Lokalpolitik

Lokaldemokratiet skal styrkes

Opgave- og strukturreformen er en god anledning til at kikke det lokale demokrati efter i sømmene. Det på trods af at alle undersøgelser viser, at borgerne er ganske godt tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres nære dagligdag. Men når vi får større kommuner og regioner er der behov for at tænke nyt. Vi skal sikre, at der fortsat kan være tæt kontakt mellem borgerne og politikerne. Det er den tætte kontakt, der skaber udvikling, ejerskab og engagement i politikken.

Det lokale demokrati kan groft deles op i brugerdemokrati, lokaldemokrati og projektdemokrati. Brugerdemokratiet kommer til udtryk, når forældre engagerer sig i deres børns skole eller deltager i patientforeninger, lokaldemokratiet udspiller sig fx i lokaludvalg, mens projektdemokrati typisk ses i forbindelse med korterevarende forløb med et bestemt formål. Brugerdemokratiet har det generelt godt. Mange mennesker deltager hver dag i alle mulige former for aktiviteter, der tager udgangspunkt i deres nære interesser. For os politikere udgør den store brugerdeltagelse en vigtig og helt nødvendig inspirationskilde til vores arbejde. En tæt dialog med brugerne er nødvendig for at skaffe gode politiske løsninger. Bagsiden ved brugerdemokratiet er imidlertid, at det ofte er de "stærkes" demokrati. Det betyder, at der ikke altid tages hensyn til udsatte gruppers interesser. Der kan medføre en skævvridning i de politiske beslutninger, som vi skal være på vagt overfor. Det er en stor udfordring i forbindelse med opgave- og strukturreformen at sikre, at de positive sider ved brugerdemokratiet bliver bibeholdt, samtidig med at vi sørger for, at alle brugergrupper kan komme til orde. Konkret kan alle kommuner og regioner med fordel udforme en politik, der beskriver hvordan alle relevante brugergrupper bliver inddraget i den politiske proces. Det er også en oplagt mulighed, at vi politikere overlader et større driftsansvar til brugerne, både når det drejer sig om institutioner og fx driften af idrætsanlæg. En konsekvens af de kommende større kommuner og regioner er, at der bliver længere fra borgerne til rådhuset og regionsgården. For mange mennesker vil det nok ikke betyde det helt store. De har alligevel ikke den store kontakt med de offentlige myndigheder. For andre kan det imidlertid være et problem. Ikke mindst hvis der i et lokalområde opstår en følelse af, at det ikke er muligt at komme til orde i den nye store kommune/region. Vi mener, at det er helt afgørende, at vi som politikere overvejer grundigt, hvordan vi kan sikre inddragelse og deltagelse i fremtiden. Det er svært at komme med en patentløsning. Nogle steder kan oprettelse af lokaludvalg med egen økonomi og beslutningsrum være en mulighed. Andre steder kan inddragelse i form af borgerpaneler og grundige høringsprocedurer være en løsning. Uanset hvad er det vigtigt, at kommunen/regionen formulerer en politik på området. I de nye regioner er det vigtigt, at brugeraspektet tages med ind i endnu højere grad end hidtil. Den nye struktur giver nye muligheder også i forhold til brugerne. Etablering af brugerråd på det regionale sundhedspolitiske område er en af de mange nye muligheder, hvor patientorganisationer m.v. kan medvirke til rådgivning og dialog med Regionsrådet. Hvilket er vigtigt i forhold til at tilpasse sundhedsvæsenets struktur til den udvikling som gør sig gældende. Ligesom et formaliseret samarbejde og en tæt dialog mellem politikere og brugerorganisationer er med til at sikre, at patienternes ressourcer, viden, erfaringer og ønsker bliver en del af den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet. Opgave- og strukturreformen er ligeledes en alle tiders mulighed for projektdemokratiet. De nye kommuner og regioner skal have kød og blod. Der er behov for ejerskab og fælles identitet blandt ansatte og borgere. Det kan bedst skabes ved at inddrage så mange mennesker som muligt. Udformningen af nye serviceniveauer, udformningen af visioner for den nye kommune/region, skabelse af nye traditioner som fx festivaler og idrætsarrangementer giver alle mulighed for deltagelse i en kort men intensiv periode. Som politikere har vi et stort ansvar for at sikre, at tilbudet om deltagelse bliver reelt. Vi må gøre os klart, hvad vi vil og kan bruge inddragelsen til. Alt efter om der skal formuleres strategier og politik, prioriteres på tværs eller gennemføres planer og projekter, er der forskellige inddragelsesformer, der er mere hensigtsmæssige end andre. Samtidig skal mulighederne for inddragelse stå klart for borgerne. I modsat fald medfører tilbuddet om inddragelse skuffelse og apati og ikke glæde og virkelyst. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at alle grupper i samfundet bliver hørt, og ikke kun dem, som råber højest. Om Flemming kan jeg iøvrigt oplyse, at for nuværende bor i Rødovre, men er født og opvokset i Skagen og har gået på Universitetet i Aalborg. Flemming har været aktiv i DSU + Soc.dem i Nordjylland fra 1983 til op i 90"erne. Udover at være amtsrådsmedlem og gruppeformand for S i Nordjyllands Amtsråd er jeg også opstillet som kanddat til det nye Regionsråd og har sammen med Flemming ligeledes været aktiv i DSU og soc.dem i Nordjylland i 90'erne. Ulla Astman Nielsen amtsrådsmedlem Gruppeformand Socialdemokraterne Medlem af økonomiudvalget og sundhedsudvalget Sæderupvej 50 9260 Gistrup e-mail: amt.ullaa@nja.dk telefon: 98 15 64 54 (hjemme) 72 13 70 96 (arbejde; Center for IT-Anvendelse) 25 14 63 08 (mobil)