Lokale advokater: Er du sikker på, hvem der arver

Advokat Mette Lindhardt og Advokat Per Mogensen behandler mange arvesager.
Advokat Mette Lindhardt og Advokat Per Mogensen behandler mange arvesager. Flemming Dahl Jensen

På flere TV-kanaler er der fokus på, hvem der arver i for eksempel udsendelsen "Når arven splitter os".

I udsendelserne er der gennemgået flere eksempler på arvemæssige og pensionsmæssige følger af dødsfald, hvor tingene ikke gik som folk forventede.

Der har også været sat fokus på arvemæssige forløb med store familiemæssige konflikter.

Hos Advokathus Nord, der blandt andet har kontor kontorer i Aabybro, glæder man sig over, at disse vigtige emne atter en gang er taget op.

Det skyldes, at rigtig mange folk for det første ikke helt er klar over, hvem der vil arve dem, når de dør, og for det næste, at de heller ikke er klar over, hvilke muligheder de har for selv at bestemme det, lyder det fra personalet i Advokathus Nord.

Advokat Mette Lindhardt, der i ca. 25 år har arbejdet som advokat med speciale i familieret, fortæller, at hun ofte i forbindelse med oprettelse af testamenter og ægtepagter oplever, at klienterne bliver meget overraskede, når hun i detaljer fortæller dem, hvordan retsstillingen er uden oprettelse af testamente og/eller ægtepagt, og ikke mindst hvilke muligheder der er, hvis man får oprettet ægtepagt og/eller testamente.

Advokat Per Mogensen, der er en af advokatfirmaets bobestyrerne, fortæller, at han i forbindelse med behandling af dødsboer flere gange om året oplever en arvefordeling, som sandsynligvis ville have været anderledes, hvis afdøde havde talt med en advokat og fået oprettet testamente.

For at bidrage til, at flere får en afklaring af, hvad der sker med deres værdier, når de dør, og hvilke muligheder der er for, at de selv kan bestemme det, afholder Advokathus Nord 5 informationsmøder. Her vil deltagerne få en orientering om, hvordan arvereglerne og reglerne om pensionsmidler er og hvad man selv kan gøre for at styre forløbet.

Sluttelig vil der på informationsmøderne blive fortalt om reglerne om fuldmagter.

Der bliver møder i Aabybro 28. februar på Hotel Søparken, Brovst 15. februar i Multisalen, Nørresundby 7. februar i Huset på Bakken, Brønderslev 16. februar på Godsbanevej 21 og Hjallerup 8. februar i Kulturhuset.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden