Aars

Lokale amatørmalere fik ”Rammen” på plads

In­ger Niel­sen (tv), Ka­rin Bråten og Aage Kris­ti­an­sen fik op­fyldt øns­ket om en for­en­ing for ama­tør­ma­le­re. FOTO: JENS MOR­TEN

In­ger Niel­sen (tv), Ka­rin Bråten og Aage Kris­ti­an­sen fik op­fyldt øns­ket om en for­en­ing for ama­tør­ma­le­re. FOTO: JENS MOR­TEN

AARS:Rammen er på plads, og i begyndelsen af august kan 23 lokale amatørmalere med god samvittighed sætte sig ved staffeliet og male malerier. Men inden de kommer så vidt, venter der en helt anderledes jordnær maleropgave oven på den stiftende generalforsamling i ”Rammen”. Den ny forening for amatørmalere skal nemlig - inden medlemmerne flytter ind i huset i Kirkegade i Aars - male, spartle og sætte det indre af bygningen i stand. - Vi har fået vedtægter og bestyrelsen på plads og endda i de seneste dage fået flere medlemmer, fortæller Aage Kristiansen, der var medinitiativtager til huset. Foreningen er nu oppe på 23 amatørmalere, som hver især kan tilslutte sig ønsket om et sted at mødes og male og inspirere hinanden i fællesskab. Generalforsamlingen besluttede, at medlemskab skal koste 50 kroner om måneden. Det dækker driften af huset, som efter de seneste planer skal have åbent tre dage om ugen - en formiddag, en eftermiddag og en aften. ”Rammens” første formand er Inger Nielsen, mens Aage Kristiansen blev valgt som kasserer. Næstformand er Karsten Hansen og menigt medlem Lisbeth Østergaard. Desuden har foreningen i Tove Nørgaard og Gerda Prip Larsen to suppleanter.