Lokale askeskyer laver ravage

Skraldebil i brand.

Privatfoto

Privatfoto

Forleden morgen havde Løkken og Vrensted sine egne problemer med en vildfaren askesky. En askeskuffe med glødende aske blev lagt i en skraldespand, som derefter satte ild i en skraldebil. Falck måtte tilkaldes, men desværre udbrændte skraldebilen totalt. Udover tabet af bilen, betød det forsinkelser for affaldsafhentningen i Vrenstedområdet, men alt affald blev hentet, da ekstrabilen blev sat ind. Der er god grund til, at asken skal være hel kold og indpakket, når den lægges i affaldsbeholderne.