Lokale billeder i nyt galleri

Ole Otto Ernst er første kunstner i "Gallerie ind-til-benet"

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Skagens nye kulturelle centrum oser af atmosfære.

SKAGEN:Maleren Ole Otto Ernst er et flot eksempel på, hvad publikum og gæster i fremtiden vil kunne opleve i Skagens nye kulturelle centrum, Skagen Torvehal i Peter Larsens gamle maskinfabrik på hjørnet af Fiskergangen og Vestre Strandvej i Skagen. Her er ejeren Helge Lundgaard efter flere års tilløb nu så langt fremme med en omfattende restaurering og ombygning, som giver skagboer og andet godtfolk et nyt hus med spændende indhold. Der åbner senere en restaurant på adressen, hvor der også er selskabslokaler, og i samme bygning findes allerede specialforretninger med lækkerier. På førstesalen er åbnet et 91 kvadratmeter stort galleri "Gallerie ind-til-benet, hvor Ole Otto Ernrst er den første udstiller. Hans malerier viser blandt andet billeder fra Skagens bymiljø og ikke mindst 38 portrætter af lokale kunstnere, kulturpersonligheder og iværksættere. Udstillingen og galleriet har åbent alle hverdage om eftermiddagen frem til og med 31. maj.