EMNER

Lokale DDS-spejdere tjener penge til børn i nød

DRONNINGLUND:Spejdere fra Det Danske Spejderkorps' Hundslund Gruppe i Dronninglund er i disse dage travlt optaget med at tjene penge ind til Spejderhjælpen. Sidstnævnte har som motto, at "Raske børn hjælper syge børn", og alle de af Hundsluind-spejderne indtjente støttekroner går ubeskåret til at hjælpe syge og fattige børn rundt om i verden. Der bliver blandt andet givet støtte til et projekt i Malawi, hvor det er hjemløse og forældreløse børn, der kan se frem til at drage nytte af de lokale spejderes indsats til fordel for dem. I forbindelse med jagten på støttekroner vil Hunds-lund Gruppes storspejdere i morgen klokken 10-14 være på plads på Q8-tanken for dér at tilbyde vask af bilruder mod betaling. Det er i den forbindelse heller ikke utænkeligt, at interesserede kan lokke spejderne til at kigge forbi på en privatadresse eller to for at vaske vinduerne dér, og en gammel tradition inden for "branchen" er spejderne også klar til at tage op på ny. Den går at hjælpe folk over gaden i sikker stil. - Det er jo det, at alle tror, at vi spejdere er så gode til, så nu får vi se, bemærker tropsleder Helle Blakey, der også har mikro-, mini- og juniorspejdere i aktion med at tjene penge ind til Spejderhjælpen - primært hos disse spejderes egen familie og bekendte, hvor der arbejdes med alt fra fortovsfejning til hjælp med opvasken.