Lokale hold i jagt på DM-medaljer

Både Hot Shots og Blackhawks er klar til kvartfinalerne

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

VENDSYSSEL:Både Vendsyssel Hot Shots og Frederikshavn Blackhawks er klar til slutspillet om medaljer i mændenes liga i floorball.

Ganske vist tabte Blackhawks det indbyrdes lokalslag i sidste uge til Hot Shots med 6-9, men med to kampe i grundspillet tilbage at spille er frederikshavnerne sikre på minimum den ottendeplads, som netop giver adgang til kvartfinalerne i slutspillet.

Hot Shots er sikre på at slutte på grundspillets andenplads efter suveræne Rødovre, mens Copenhagen tager tredjepladsen.

De to klubber fra landsdelen runder begge grundspillet af med to hjemmekampe. Hot Shots får besøg af AaB Floorball og Sunds, mens Blackhawks skal møde Vanløse og Benløse, inden de afgørende kampe i slutspillet indledes.

Gensidig respekt

Lokalslaget mellem Blackhawks og Hot Shots blev indledt forsigtigt, og det var tydeligt, at der var gensidig respekt.

Gæsterne fra Brønderslev bragte sig foran 2-0, inden Anders Bering fik reduceret for Blackhawks. Første periode endte 2-3 blandt andet efter et straffeslag til Hot Shots.

I anden periode eksploderede gæsterne med tre mål på blot 12 sekunder, og dermed var kampen reelt punkteret.

Hot Shots vandt perioden 5-2, og var således i sikker føring inden sidste periode.

Her fik Blackhawks dog reduceret til 6-9 og havde chancerne i slutfasen til for alvor at skabe spænding, men hjemmeholdets spillere var ikke kyniske nok i de afgørende situationer, selv om holdet endda nåede at spille powerplay med fem spillere mod tre.

For Blackhawks scorede Nicolai Flyvholm 2, Kris Jensen 1, Anders Bering 1, Simon Møller 1 og Jonathan Velgaard 1.

Hos Hot Shots var der afbud fra Rasmus Carlsson, og hans position blev overtaget af Andreas Glad.

Det kvitterede han for på bedste vis med ikke færre end tre scoringer.

Hot Shots fik tilkendt to straffeslag, og dem omsatte Tor Bornedal-Samils begge til mål.

Målscorerne for Hot Shots var Tor Bornedal-Samils 3, Andreas Glad 3, Dannie Pedersen 2 og Niklas Juul jensen 1.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nu har Gravenshoved-eleverne fået deres undskyldning
Luk