Lokale ind i HK-ledelse

Lisbeth Hansen, assistent i Rebild Kommune, blev valgt som suppleant til bestyrelsen i HK Kommunal Nordjylland.

Rebild Kommune er i forvejen repræsenteret i bestyrelsen af Karen Margrethe Sørensen, ansat i den kommunale tandpleje. HK Kommunal er den ene af fire faglige sektorer i HK Nordjylland og har omkring 7.000 medlemmer i de nordjyske kommuner. Endvidere blev Karen Margrethe Sørensen valgt som medlem af lokalrådet for de tre kommuner. Formanden for lokalrådet for Aalborg, Jammerbugt og Rebild kommuner er Ivan Ziegler, der samtidig er fællesformand for HK Nordjylland. I øvrigt blev Per Gjerløv, Birthe Johansen, Knud Erik Hansen, Rasmus Jakobsen, Kate Ziegler, Kurt Nielsen, Susanne Thorsø, Anders Skjøth Thomsen, Jette Borup, Brian Andersen, Maja Stolttze og Morten Graa Jacobsen valgt til lokalrådet. HK-lokalrådene blev indført sidste år, da de nordjyske HK-afdelinger fusionerede. Lokalrådene skal sikre lokalt indflydelse i HK Nordjylland, der har 35.000 medlemmer i den nordjyske landsdel. På de lokale generalforsamlinger i februar vælges foruden lokalråd repræsentanter til bestyrelserne i de faglige sektorer, som holder generalforsamling i marts. Lokale repræsentanter i de øvrige sektorbestyrelser bliver Per Gjerløv, Aalborg (HK Privat Nordjylland), Maja Stolttze, Jammerbugt (HK Kommunal Nordjylland) og Morten Graa Jacobsen, Aalborg (HK Stat Nordjylland).