Lokale kandidater undrer sig over sag om transporter

EMNER 1. november 2007 05:00

Transportminister i modvind om store vogntog blandt både venner og modstandere HANSTHOLM: De politiske reaktioner på transportminister Jacob Axel Nielsens (K) udmelding om, at Hanstholm Havn ikke som antaget er med i første runde af forsøget med modulvogntog, vækker harme blandt såvel politiske venner som modstandere. Ministeren præciserer i dagens avis, at de 50 millioner, der skulle sikre Hanstholms deltagelse i forsøget med kørsel med modulvogntog aldrig har været på plads, men at pengene skal findes først - en kendsgerning, som ifølge ministeren burde været kendt i forligskredsen bag forsøget, som der er 85 millioner kroner til at gennemføre. Både Tage Leegaard, konservativ folketingskandidat i Thisted-kredsen, og socialdemokraten Ole Vagn Christensen er mildt sagt utilfredse med den drejning, sagen om modulvogntog til Hanstholm Havn har taget. - Hvis transportministeren ikke er i stand til at stå inden for en aftale, så siger det mig klart og tydeligt, at der ikke overhovedet eksisterer noget der bare ligner en aftale om, at Hanstholm Havn kommer med i forsøget med modulvogntog, siger Ole Vagn Christensen, der betegner det som en ¿forbandet situation¿ som i hans optik ligner ¿politisk spin¿ fra Venstre. - For hvorfor stå frem og hævde, at der er en aftale om, at Hanstholm er med i forsøget, når ministeren siger modsat, siger Ole Vagn. Tage Leegaard (K) er også utilfreds med sagen, som han betegner som en ¿spand koldt vand i hovedet¿ i forhold til de øvrige bestræbelser for at holde liv i området. - Jeg er dybt skuffet over trafikministeren, siger Tage Leegaard, som nu vil kontakte ministeren og fortælle ham, at det er ikke den slags konservativ politik, der bliver ført her i området. @Byli.9.special.bund:Af Jens Fogh-Andersen jens.fogh.andersen@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...