Heste

Lokale kuske finaleklar

Sidste kvalifikationsstævne afviklet på Holtegaard

En af de mindste deltagere ved stævnet på Holtegaard i weekenden. Det er ikke hestens størrelse, det kommer an på i køresporten, så ponyer kan sagtens konkurrere med store heste. Banen indrettes efter bredden på vognen. Foto: Peter Broen
En af de mindste deltagere ved stævnet på Holtegaard i weekenden. Det er ikke hestens størrelse, det kommer an på i køresporten, så ponyer kan sagtens konkurrere med store heste. Banen indrettes efter bredden på vognen. Foto: Peter Broen Peter Broen

Opdateret 20. maj 2022 kl. 10:46

DRONNINGLUND: Vendsyssel Køreforening vil være stærkt repræsenteret, når finalen i Top Cup Vest køres i Røde Kro i næste weekend.

Det står fast efter Top Cup kvalifikationsstævnet på Holtegaard i weekenden.

Et af Vendsyssel Køreforenings bud på en finalevinder i Røde Kro, er Jeppe Seedorf fra Korup ved Hadsund.

Han er ikke helt tilfreds med sin indsats til stævnet på Holtegaard, men håber stadig på at gøre en god figur i finalen.

- Jeg havde da en forhåbning om at vinde finalen. Man er vel ikke konkurrencemenneske for ingenting, griner Jeppe Seedorf, der vandt Top Cup-finalen i 2010 og håber på at køre DM i 2016.

Jeppe Seedorf kører énspænder med en frederiksborghoppe for vognen og konen Mette på bagsmækken.

- Da jeg mødte Jeppe vidste han, at hovedet var i den ene ende af hesten og halen i den anden, fortæller Mette Seedorf.

Jeppe Seedorf kastede sig ud i køresporten for fire år siden.

- Jeg skulle egentlig kun køre skovtur, men så gav vi os til at køre lidt kegler, og så udviklede det sig ligeså stille, fortæller han.

Mette er godt tilfreds med at stå på bagsmækken. Hun er først og fremmest rytter.

- Jeg rider vores køreheste. Vi synes det fungerer bedst, når de også rides. Det er ikke alle, der er enige i det, men vi synes hesten bliver nemmere at få bøjet igennem. Og man får også en stærkere hest ud af det, når den bruger alle muskelgrupper, fortæller parret.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden