Lokale kyssepiger klar til cykelløb

Til hverdag sidder de i sparekassen.

De lokale kyssepiger fra Sparekassen Himmerland, Karen Valdsted (th) og Jeanette Dejligbjerg (tv)
Cykelsport 1. august 2011 06:00

Torsdag 11. august deler de kys og præmier ud til vinderen af Sparekassen Himmerland Grand Prix. Til et rigtigt cykelløb hører sig kyssepiger, og således vil det også være til Sparekassen Himmerland Grand Prix. I år er det Karen Valsted Larsen, der til daglig arbejder i sparekassens erhvervsafdeling i Aars, og Jeanette Dejligbjerg, der arbejder i sparekassen i Arden, som skal uddele kys og blomster til vinderen. Jeanette er ny i teamet, der får alle tingene til at fungere under løbet, og skal for første gang på scenen og dele både blomster og kys ud. - De seneste to år har jeg bare kigget på, så da jeg blev spurgt, om jeg ville være med omkring løbet, sagde jeg ja med det samme, og jeg er sikker på det bliver både sjovt, fortæller Jeanette Dejligbjerg. Udover at være kyssepiger skal de to også stå for andre praktiske opgaver under løbet. Men den mest synlige del af pigernes job er trods alt at være med til at fejre vinderen, og det er pigerne også helt klar til. Sidste år var det jo Rasmus Guldhammer fra Team HTC-Colombia, der vandt, og både Karen og jeg synes, det kunne være sjovt, hvis han gentog bedriften. Men der kommer rigtigt mange dygtige ryttere med, så det er svært at udpege en favorit, siger Jeanette Dejligbjerg med et smil.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...