Lokale minkavlere er sluppet for smitte

Kun en håndfuld minkfarme blev smittet med plasmacytose

Gerda Buhl Andersen
Kun en håndfuld minkfarme i Thy og ingen på Mors har fået konstateret smitten med minksygdommen plasmacytose. Arkivfoto: Bent Jakobsen
Morsø 7. januar 2016 15:03

MORS/THY: Mens mink på 171 farme omkring Holstebro er blevet aflivet på grund af smitte med minksygdommen plasmacytose, så er de lokale minkfarme i Thy og på Mors sluppet langt billigere fra sygdommen.

- Der er vel fundet omkring en håndfuld smittede besætninger i vores område, siger formanden for Thy-Mors Pelsdyravlerforening, Ole Bagge, Vilsund.

De pågældende besætninger blev fundet inden der sidste i oktober blev gennemført en test og taget blodprøver på alle minkfarme.

- Testen i oktober førte ikke til fund af flere smittede besætninger her i vores område, siger Ole Bagge.

En enkelt minkavler i Thy, som var nabo til en af de smittede besætninger valgt i samråd med sine rådgivere, at sanere sin besætning.

- Men der er ikke fundet smittede besætninger på Mors. En enkelt besætning var under mistanke, fordi den var smittet sidste år. Mistanken blev ikke bekræftet, men alligevel er besætningen saneret. Minkene er blevet pelset. Burene er rengjort, og der er sat nye avlsdyr ind, siger Ole Bagge.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...