Frederikshavn

Lokale musikere inviterer til stor koncert

Underground, tidligere musikforeningen Maigaarden er klar til at tage nye øvelokaler i brug og fejrer med koncert i Maskinhallen 30 års fødselsdag

9
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Musikforeningen Underground har fået lokaler i kælderen under Terminalen i Skippergade Preben Wolff fra bestryelsen viser frem i de nye lokaler Foto Claus Søndberg

FREDERIKSHAVN:Mange kalder stadig foreningen for Maigaarden, og formålet er det samme. At styrke og være et forum for den rytmiske amatørmusik i Frederikshavn. Men da det er mange år siden Maigaarden blev forladt som øve- og samlingssted er tiden inden til at få gang i det nye navn Musikforeningen Underground.

Foreningen blev stiftet, den 4. maj 1987, af en håndfuld spillelystne, men hjemløse musikere i Frederikshavn.

- Og siden har vi været det faste omdrejningspunkt for den rytmiske amatørmusik i Frederikshavn og omegn. Og mangt en lokal musiker har trådt sine musikalske barnesko i foreningens lokaler, skriver de på deres hjemmeside.

Foreningen markerer 30 års jubilæet med en kæmpefest i Maskinhallen lørdag 26. august fra kl. 18 med hele seks koncerter, fire koncerter i Værkstedet, det lille lokale i bygningen, og to koncerter i Maskinhallen.

Det fortæller medlem af bestyrelsen Preben Wolff, som glæder sig over, at hvis folk kan, så stiller de op for at være med til at fejre foreningen.

- Anne Møller med den skønne stemme har sagt ja. Det samme gælder Jonas Dannerbugt, der er Frederikshavns svar på Eric Clapton. F.S. Orlonn spiller også, og det gør han ellers ikke så tit, og den fjerde koncert i Værkstedet bliver med Paul Adrian Warren og Allan Honoré.

De fire koncerter bliver mere stille end dem i Maskinhallen. Foreningens formand Kevin Sørensen spiller med sit Death Metal Band Cato, og bagefter er han med i Kibitzer, der spiller tung rock.

Efter festen i Maskinhallen er der afterparty for musikerne i Undergrounds nye lokaler, som netop er Underground i bogstaveligste forstand Lokalerne ligger i kælderen i Skippergade under bowlinghallen Terminalen.

- Vi har brugt mange penge på at sætte lokalerne i stand, især for at leve op til brandmyndighedernes krav. 400.000 kroner er der brugt på de lokaler, og vi har oveni leveret arbejdskraften, fortæller Preben Wolff.

Så nu er Underground klar til at starte på ny efter foreningen i et år har været hjemløse. De havde ellers lokaler i SFO-en på Ørnevejens Skole, men blev sagt op, inden de nye lokale var klar i Skippergade.

Foreningens bestyrelse satser på at man snart igen har 40 medlemmer.

- Jeg ved der er masser af bands, der går og venter på at få et sted at øve, siger Preben Wolff.

I løbet af foreningens 30-årige historie har de samlet en god portion ekspertise og know-how, som vi deler med hinanden.

- Og vi har opbygget et netværk til andre aktører i byen til gensidigt udbytte. Vi arbejder bl.a. sammen Eventtekniker-linjen ved EUC Nord i forbindelse med større koncert-arrangementer. De kommer og arbejder for os i Maskinhallen, så de får prøvet at arbejde med deres ting i praksis, og det er superfedt, det de laver.

Som repræsentant for det musiske vækstlag i Frederikshavn er Underground i konstant dialog med Det Musiske Hus, hvis musik- og udviklingschef Jens Ole Amstrup selv er tidligere musiker i Musikforeningen Underground.

- Det er også Det Musiske Hus, der sørger for billetsalg til koncerten 26. august, hvor vi i øvrigt kører med to priser. 100 kroner, hvis man vil støtte foreningen med 50 kroner, eller også kun 50 kroner, som dækker vores omkostninger, siger bestyrelsesmedlemmet og foreningens ældste medlem.

- Vores forening er for voksne musikere fra cirka 20 og opefter.

Vi har fire store øvelokaler med plads til en 12-14 bands. Og vi har et fælles øvelokale til solister og singer/songwriters. Der er også mulighed for, at benytte vores studie-grej, så man kan indspille demoer og lytte til en selv. Og i vores fællessal har vi scene med gear, som vi benytter, når vi fester, fortæller han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.