Mejerier

Lokale varer er et hit

Interessenfor at købe lokaltproducerede fødevarerstiger. Kunderne handler lokal patriotisk

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Stål­tan­ke­ne er nye li­ge­som res­ten af in­ven­ta­ret. Aså Me­je­ris ­be­sty­rer Per Jen­sen er stolt af re­no­ve­rin­gen og sin ef­ter­trag­te­de ost.foto: tho­mas Hansen

Kriterierne for hvilke fødevarer der ender i indkøbskurven er mangfoldige. Økologisk, dansk, billigt, sundt, nemt, bæredygtigt, smart. Nu forholder vi os også mere og mere til om varerne er fremstillet i lokalområdet. Interessen for de lokale produkter er forholdsvis ny i Nordjylland. Før 2003 var der ikke ret meget bevidsthed om, hvor varerne kom fra, men efter konflikten mellem Arla og Hirtshals Mejeri, blev forbrugerne opmærksomme på, hvordan de store aktører kunne presse mindre ud af markedet. De reagerede med boykot af Arlas produkter, og pludselig blev det vigtigt at købe mælk fra Hirtshals eller et af de andre små mejerier. - Kunderne blev sure på Arla og så kom jantelovsreaktionen. I dag har kunderne en anden bevidsthed, og de har flere penge mellem hænderne. Nu er 60 procent af alt den skæreost vi sælger fra Aså mejeri 7 km borte, og halvdelen af specialøllene er lokale, siger butiksbestyrer Anders Dige fra Super Best i Dronninglund. Hos Aså Mejeri har mejeribestyrer Per Jensen også lagt mærke til at der er kommet en synergi efter Arla-sagen. - Forbrugerne har fået øje på, at det er rart med alternativer. Folk begyndte at føle sig trynet af de store. Det er da også trist at være kunde, hvis der ikke er en variation på hylderne, siger han. Grethe Andersen er en af de kunder, der altid vælger Hirtshalsmælk, Hellevad æg og Aså ost. - Det smager godt, og så synes jeg vi skal støtte de små. De store er store nok. Jeg går efter de små og lokale, siger hun, mens mælken fra Hirtshals bliver lagt ned i kurven. Flere og flere kunder er da også villige til at betale lidt mere for varerne fra de små lokale firmaer. - I København, Århus og Odense sidder pengene lidt løsere. Der spørger man ikke til prisen. Det gør man stadig i Nordjylland, men interessen for de små lokale producenters varer vokser, siger Bente Albeck-Madsen fra Smagen af Nordjylland, der markedsfører små producenters varer. - Alt kan blive så billigt at kunderne køber det, men vi oplever at folk er villige til at betale lidt mere for at få lokale varer. Det skal til gengæld også være meget lokale produkter. Hvis det er varer fra Himmerland eller fra Thy, er det allerede for langt væk, forklarer butiksbestyreren fra Dronninglund. Anders Dige har da også helt lokale leverandører. Lidt nord for Hjallerup ligger ægleverandøren Hellevad æg. Kunderne ved at der i løbet af de sidste 50 år ikke har været fundet salmonella i æggene, og det er med til at øge omsætningen. Faktisk har Super Best ofte udsolgt af æggene, der er dyrere end de øvrige mærker. - Forbrugeren køber måske et produkt første gang fordi det er lokalt, men de fortsætter kun med det, hvis de synes det er et godt produkt, forklarer Bente Albeck-Madsen fra Smagen af Nordjylland.