Lokale vil købe Gjøl Kro
En gruppe mænd har allerede i stilhed indsamlet en halv million kroner

En gruppe lokale er godt i gang med at forhindre, at Gjøl Kro lukker. Arkivfoto: Michael Bygballe Pressefotograf Michael Bygballe
GJØL:Gjøl Kro er sat til salg, og den lukker 31. december, hvis det ikke lykkes en gruppe gjølboerne at samle et par millioner kroner ind inden da.
I et opslag på facebook opfordres folk til at købe aktier á 25.000 kroner. Når pengene er i hus, skal der dannes et aktieselskab, der køber kroen. Lige nu har gruppen tilsagn om en halv million kroner.
Talsmand René Poulsen er optimist.
- Kroen betyder rigtig meget for turismen og i sær for lystbådehavnen. Vi har heller ikke lyst til at skulle holde vores fester så langt væk som i Aabybro eller Aalborg, siger han.
Gruppen håber, at få solgt aktier nok i så god tid, at kroen kan drives videre i nyt regi fra 1. januar 2017.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.