Lokalhistorien gemt - men ikke glemt

Det lokalhistoriske arkiv i Brønderslev kan tirsdag fejre 40 års fødsesldag

BRØNDERSLEV:"I aften er der stiftende generalforsamling i Lokalhistorisk forening i Brønderslev paa Biblioteket". Sådan stod der at læse 15. februar 1965 i Aalborg Stiftstidende. Altså har det lokalhistoriske arkiv i Brønderslev i år 40 år jubilæum, og det fejres tirsdag eftermiddag med åbent hus i arkivets lokaler. Jubilæet markeres desuden med en udstilling på bibliotekt - en udstilling der handler om det gamle Brønderslev. Formand Poul Erik Nielsen har været aktiv i foreningen siden 1999, og han er i den sammenhæng ung. Men det betyder ikke, at fortiden før da var uden for hans interessefelt. - Jeg interesserer mig for det lokalhistoriske arbejde - uanset hvor. Jeg var 14 år, da jeg begyndte at lave slægtsforskning. Og jeg har nok altid været lidt af en enspænder i familien med hensyn til gamle ting - med det resultat, at jeg har en masse gamle familiebilleder, skøder og orginale aftægtskontrakter. Når jeg var med far og mor ude ved deres fætre og kusiner, fik jeg en masse af den slags med ordenen: "Det gamle skidt kan du godt få - det gider vi ikke have". Poul Erik Nielsen skrev slægtsbog - og gemte de gamle dokumenter. - Jeg har altid interesseret mig for gammel tid. Jeg er fascineret af fortiden - uanset om det handler om personer eller genstande, tilføjer han. Og den passion deler han med samtlige frivillige, der lægger mange arbejdstimer i lokalarkivet. - Slægtsforskningen lagde grunden for mig, og tingene hænger sammen. Som slægtsforsker kan man ikke undvære lokalarkiverne, for de ligger inde med personoplysninger og oplysninger om gårdene. Min mening er, at de to ting griber ind i hinanden. Altid på jagt I 40 år har arkivets folk i Brønderslev samlet fotografier, breve og dokumenter. Og de er altid på udkig efter nyt materiale. - Vi gemmer på alt, vi kan få fat i af personoplysninger, foreningsarkivalier og firmaer. Og dér mangler vi meget, siger formanden. - Jeg "sparker folk bagi" for at få dem til at sende materialer til os. For vi er meget interesserede. Når en forening har jubilæum kommer repræsentanter ofte i arkivet for at hente oplysninger om foreningens liv gennem årene. - Og husker foreningerne at aflevere for eksempel medlemsblade til os, har de rigtig meget materiale at arbejde med. Men det ikke vores skyld, hvis vi ikke har noget om deres forening. Det er foreningens ansvar at aflever materiale, tilføjer han. På initiativ af arkitekt M. Johs. Jepsen blev den lokalhistoriske forening en realitet for 40 år siden. Og Jepsen blev foreningens første formand. Arkivet fik i første omgang til huse i det tidligere bibliotek i Grønnegade, men i 1970 flyttede det til Risagerlund i Bredgade. I 1977 holdt arkivet endnu engang flyttedag - denne gang til mandskabsbygningen i Hedelund. Og endelig blev arkivet i 1997 flyttet til den nuværende adresse i Mejerigade. Foreningen tæller i dag 80 medlemmer - og det er i forhold til oplandets arkiver et lavt medlemstal. - Oplandsarkiverne har fortsat egnsbefolkning, der har boet i området i århundrede. Men Brønderslev er en forholdsvis ung by, og derfor har vi mange tilflyttere. Og deres forældre og bedsteforældre har jo ofte boet andre steder. Så arkivet siger dem ikke noget. Målet er overblik En stribe frivillige lægger mange arbejdstimer for at få overblik over, hvad arkivet har i gemmerne. Men der er brug for mange flere hjælpere. - Vi har tre gamle, hjemmestrikkede arkiveringssystemer. Men i år 2000 fik vi fra Rigmor Nielsens Fond Arkibas. Det kører vi på i dag, og alt vores materiale skal tastes ind i Arkibas. At de gamle arkiveringssystemer ikke har været toptrimmet er en kendsgerning: - Hver gang vi åbner en ny kasse, som vi skal registrere, bliver vi overraskede over indholdet. Vi har desværre mange forespørgsler, hvor vi må svare negativt, fordi vi ikke ved, hvad vi har. Vi skal have alt det gamle materiale registeret - plus alt det nye der kommer ind løbende. Frivillige efterlyses Lige nu står der 20-25 meter hylder tæt pakket med materiale - plus 50.000 negativer. Plus et stort ukendt antal fotografier. - Vi forventede i vores naivitet, at billederne var samlet et sted. Men efterhånden som vi får åbnet kasserne, viser det sig, at der også ligger billeder i dem. Det er lidt af en labyrint at finde rundt i. - Derfor kæmper vi for at få så meget lagt ind som muligt. Hvornår dette arbejde er tilendebragt vil Poul Erik Nielsen ikke give noget bud på. - Det kommer an på, hvor mange der kommer og hjælper, smiler han. Stolthederne Poul Erik Nielsen er særlig stolt over, at lokalarkivet har Peder Nielsens orginale næringsbrev. Han fremhæver desuden et maleri på kontoret, som byens foreninger og butikker har sponsoreret. Det er et maleri af højskoleforstander N. C. Nielsen. Forstanderens svigersøn har malet billedet i 1909.