Jammerbugt

Lokalhistorien markerer flytning

Lokalhistorisk Samling for Øland er færdige med indretningen af det nye lokale i Medborgerhuset, hvortil samlingen er flyttet efter fem år i den tidligere sparekassebygning.

De fire ildsjæle bag samlingen, Bente Kristensen, Bodil Christensen, Børge Olesen og Hardy Lauridsen, har restaureret et forhenværende klasselokale. Samlingen er åben for besøgende hver onsdag kl. 16-18. - Flytningen markeres med Åbent Hus torsdag, hvor der også blive lejlighed til at stifte bekendtskab med nogle af de mange aktiviteter, der i ugens løb finder sted i Medborgerhuset som Seniorklubben, Fotoklubben, Bogcafeen, børnepasningsplanerne og man kan besøge Børnerådets lokale, der blev møbleret takket være donationen fra Spar Vendsyssel-Fonden, fortæller Peter Thuesen. Karlekammerkoret medvirker, og korets populære dirigent Jørgen Henrik Nielsen vil lede fællessangen fortæller Peter Thuesen.