EMNER

Lokalhistorikere graver i dybden

Lokalhistorisk Forening har hentet inspiration på kirkegårdene

SEJLFLOD:At gå en tur på kirkegården kan let få tankerne til at rumstere. Hvem gemmer sig bag de i reglen sparsomme oplysninger på gravminderne? Som regel er en stillingsbetegnelse, fødsels- og dødsdato og måske et lile vers eneste fingerpeg, men ikke desto mindre appellerer det til fantasien hos mange. Ikke mindst medlemmerne af Lokalhistorisk Forening for Sejlflod Kommune, som har givet overskriften "Vore kirkegårde" til den 27. i rækken af foreningens gule hæfter. Hæftet rummer dels en række faktuelle oplysninger om de regler, der er for gravminder, dels en række beskrivelser af personer, høje som lave, hvis historier man har afdækket efter inspiration fra kirkegårdenes gravsten. Hver kirkegård er repræsenteret i hæftet, men beskrivelserne handler af logiske årsager mest om samfundets velstillede. Redaktionsudvalget bemærker selv i forordet, at denne form for registrering let kan få social slagside, eftersom kun den velhavende del af befolkningen den gang havde råd til at sætte sig varige gravminder. Fattigfolk måtte ofte nøjes med et "frønnet bræt" som det, Jeppe Aakjær nævner i sangen om Niels Vejmand. Alligevel rummer hæftet en beretning om en af de allerydmygeste skæbner fra fortiden. En forældreløs dreng, der døde i 1920 som 12-årig efter at være frosset ihjel. R. Broby Johansen skrev i bogen "Med Broby i Nørrejylland", at "gårdmanden smed den 12-årige tjenestedreng ud af gården julenat, og liget blev først fundet, da sneen smeltede i februar". Ingen tvivl om, at tyendet blev behandlet hårdt dengang, men i Laurits Peter Hansens tilfælde tyder noget på, at Broby Johansen har tilladt sig, hvad man ret beset må beskrive som "kunstnerisk frihed". En af drengens skolekammerater, Adolf Sommer Nielsen, skrev mange år senere, at det vist mere handlede om, at den 12-årige var kommet for sent på den til aftenrøgtningen og ikke havde turdet gå hjem. Efter Adolf Sommer Nielsens opfattelse var drengen søgt ud på markerne og var dér blevet overmandet af kulde. Ikke helt så dramatisk som i Broby Johansens udlægning, men trods alt et signal om, at hverdagen var ualmindelig barsk. Også i samtiden må hændelsen dog have været usædvanlig. Den vakte så megen opstandelse, at det lykkedes at indsamle penge til en gravsten, hvorfor det er lykkedes lokalhistorikerne at afdække Laurits Peter Hansens skæbne i dag. Hans historie rummes sammen med mange andre interessante fortællinger i det 46 sider lange hæfte, der i ugens løb uddeles til foreningens 170 medlemmer. Det job tager bestyrelsen sig af, fordi forsendelse med postvæsenet ville slå bunden ud af kassen, som foreningens sekretær, Verner Svinth, bemærker. Den spinkle økonomi til trods håber man at kunne udgive et særligt jubilæumsskrift i 2004, hvis man ellers kan skaffe penge til det. Foreningen fylder 25 år.