Arkiver

Lokalhistorisk arkiv med tiltrækningskraft

Omkring 1000 mennesker går årligt på jagt i det lokalhistoriske arkiv, hvor de blandt andet leder efter spor fra deres fjerne slægtninge

HALS:Egentlig er det et gammelt missionshus, der ligger på Toften i Hals. Men selv om der stadig står en talerstol i det første rum i bygningen, så er der ikke meget missionshus over stedet længere. Rummene genlyder ikke af bibelbladren med derimod af skrivemaskineklapren fra fem registrerende medarbejdere, og der lugter svagt af støvede, gamle bøger. Siden foråret 2000 har Lokalhistorisk Arkiv for Hals Kommune befundet sig i bygningen og fungeret som det museumsinspektør Henrik Gjøde Nielsen kalder "Hals Museums Harddisk". - Hvis vi ikke havde det her, kunne museet ikke eksistere, siger han og forklarer, at arkivet indeholder stort set alt, der vedrører Hals Kommunes fortid. Den lille bid, man kan se i udstillingsmontrene på Hals Museum, er kun en tiendedel af alt det historiske materiale, der findes. På arkivet kan man med hjælp fra en medarbejder bladre sig tilbage til Hals fortid i 1600-tallet. Man kan finde originalbilleder fra Hals Havn - før og efter de nye havnebassiner kom til. Man kan få lov til at lede efter sine forfædre i kirkebøger og folketællingslister og kigge i birketingsprotokoller, der gengiver tvister mellem byens borgere. Man kan finde bidder af lokale hekseprocesser, bladre i ældgamle aviser og snuse til breve og dagbogsnotater fra såvel private som forretningsdrivende bosat i kommunen. - Man kan ikke rejse i tiden, men det her er nok det tætteste man kommer på at kunne det, siger han og pointerer, at man jo - hvis man ser bort fra kirkebøger og folketællingslister - fysisk sidder med de originale dokumenter, som folk har skrevet på i 1700-tallet. Ikke noget mail-arkiv Men man skal selv komme forbi og bladre løs, eller hvis det er helt umuligt: Få en ansat på arkivet til at gøre det for een. Med andre ord. Det Lokalhistoriske Arkiv for Hals Kommune kan ikke sendes pr. mail, selv om mange - særligt yngre mennesker, der har været i gang med at skrive historieopgave forventer, at det kan lade sig gøre. Det fortæller Henrik Gjøde Nielsen. Og der er flere grunde til, at museet har valgt at gøre det på den måde, siger han. Først og fremmest er det fordi, en konservator-undersøgelse har vist, at dokumenterne holder sig bedst, hvis de skrives på godt papir med almindeligt blæk. Det hamler ifølge Henrik Gjøde Nielsen op med selv den fineste cd-rom. Dernæst er det af ressourcemæssige grunde: Museets stab har simpelthen ikke tid til at scanne de mange hundrede tusind sider ind. Folk fra Idaho Og det passer tilsyneladende brugerne godt nok. De kommer i hvert fald på museet , og de kommer ofte. Ifølge ham er det primært lokalbefolkningen, der bruger arkivet, selv om der også regelmæssigt ringer fagfolk fra andre museer, der har fået brug for oplysninger fra Hals. Og et par gange om året sker det faktisk også, at "folk fra fjernere egne kommer for at søge efter deres rødder," siger Henrik Gjøde og nævner eksempler på, at slægtsforskende folk bosat i Melburne, Denver og Idaho har ringet til eller været et smut forbi det Lokalhistoriske Arkiv, fordi de gerne ville finde frem til deres forfædre, der engang boede i Hals Kommune. Men præcis hvor mange folk, der dagligt går ind og ud af arkivets døre, er Henrik Gjøde faktisk i tvivl om. - Det er noget af det eneste, vi har glemt at registrere. Vi ved simpelthen ikke hvor mange, der egentlig kommer og bruger arkivet, griner han.