Lokalhistorisk Arkiv med ved marked

Julekort fra 1920-30. Privatfoto: Henrik Hansen

Julekort fra 1920-30. Privatfoto: Henrik Hansen

Kig også ind på Arkivet i Poulstrup.

Sådan lyder opfordringen fra Vrejlev-Hæstrup Lokalhistoriske Arkiv, der er med, når KFUM Spejderne i Poulstrup holder julemarked på Poulstrup Friskole og Børnehus.

Det finder sted søndag d. 27. november fra kl. 10 til kl. 15.

Lokalhistorisk Arkiv har i dagens anledning lavet en lille udstilling af gamle julekort fra 1920 og frem til 1970. Udstillingen fortæller lidt om den ændring, der sket inden for julehilsnernes udseende på de 50 år.

Arkivet i Poulstrup rummer en guldgrube af arkivalier, der fortæller om egnens historie og udvikling. Arkivets medarbejdere håber at rigtig mange vil kigge forbi denne dag og få et indblik i, hvad Vrejlev-Hæstrup Lokalhistoriske Arkiv nye lokaler på skolen i Poulstrup, rummer af spændende ting.

HH

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.