Lokalhistorisk møde på Værestedet

Vandmøllen, der blev opstillet i 1932, som trak vand fra markerne på Sdr. Klits jorder inden der blev bygget sommerhuse på området.

Vandmøllen, der blev opstillet i 1932, som trak vand fra markerne på Sdr. Klits jorder inden der blev bygget sommerhuse på området.

LYNGSÅ:Lokalhistorisk Forening for Lyngså og Omegnholder møde på Værestedet i Lyngså mandag 6. november klokken 19. Alle interesserede er velkomne. Ole Christensen, der er formand for Lokalhistorisk Forening, fortæller. - Man skal ikke være bange for at møde op, heller ikke hvis man ligger inde med ting og sager som har lokalhistorisk interesse. På Værestedet, denne aften, er vi meget interesseret i at se hvad der eventuelt er kommet frem i løbet ad sommeren. - Ting og effekter behøver vi ikke at beholde, vi kan affotografere eller kopiere, men vil folk nu donere ting og sager til Lokalhistorisk Forening er det helt fint. - Ting som gamle billeder, postkort, malerier samt effekter der har tilhørsforhold til området er vi særlig interesseret i, siger han og begrunder: - Jeg kan give et eksempel : På Emanuel Berthelsens gård, ved stranden, blev der i 1932 sat en vindmølle op. Møllens funktion var at dræne markerne hurtigere for vand så de ikke altid var våde. I 1960’erne drev Emanuel Berthelsen stadig landbrug på stedet, men var gået i gang med at udstykke sommerhusgrunde. i dag 2006 er møllen forlængst borte, og der ligger store flotte sommerhuse på stedet. Og nu bliver jeg ivrig. - Det er netop sådanne billeder og postkort, vi er interesseret i til opbevarelse for eftertiden. Emanuel Berthelsen fortæller, at til serien findes firepostkort, der er nummererede foran i venstre hjørne med numrene. 37217 der viser gården Sønderklit med forretning i et ombygget udhus. 37219 med møllen. 37220 med sommerhuse og den lille bæk. 37218 er et foto ud over Sdr. Klits marker. - 37218 har vi ikke i samlingen, men er voldsomt interesseret i det, siger Ole Christensen. - Samtidig er vi stærkt interesseret i at eje et foto af Lyngså Kirke, mens den var under opbygning i 1901 - 02. Lyngså Kirke blev indviet efteråret 1902.