Lokallisten: Nej til Bilka i Hjørring

Listens medlemmer af økonomiudvalget går imod en planlægning, der åbner for etablering af et bydelscenter med plads til at udvide ved siden af A-Z

Lokallisten er imod, at Hjørring får et bydelscenter, hvor det nuværende A-Z bliver en del af i et nyt Bilka Center. Arkivfoto: Bente Poder <i>Bente Poder</i>

Lokallisten er imod, at Hjørring får et bydelscenter, hvor det nuværende A-Z bliver en del af i et nyt Bilka Center. Arkivfoto: Bente Poder Bente Poder

HJØRRING:Lokallistens medlemmer af økonomiudvalget er modstander af, der udlægges et nyt bydelscenter i den sydlige del af Hjørring by i forslaget til Kommuneplan 2013.

- Vi kan ikke tilslutte os det punkt i planen, som åbner for at der kan bygges et Bilka Center ved siden af A-Z, og det kan vi lige så godt melde ud med det samme i stedet for at vente til efter en høring, udtaler viceborgmester Knud Størup.

Kommuneplanen forventes sendt i høring efter byrådsmødet sidst i januar, og heri er der indarbejdet et mål om, at der skal udlægges arealer ved Vandværksvej/Ringvejen med plads til en større dagligvareforretning.

Samtidig varsler planen ændringer i den øvrige detailhandelsstruktur i Hjørring for lokalcentre og butiksstørrelser i visse bydels- og lokalcentre.

- Afskaffelsen af lukkeloven har allerede gjort sin virkning med lukning af butikker, og et Bilka Center vil bære yderligere ved til bålet. Det vil også skade handlen udenfor de centrale områder, siger Knud Størup.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.