Lokalopgør med fuld nerve

SERIE 3 PULJE 17 Vaarst / Fjellerad B - Gudumholm 2-1 (1-1) 1-0 Mads Thomsen, 1-1, 2-1 Michael Poulsen VAARST: Lokalopgør med fuld nerve blev publikummet udsat for, da Gudumholm kæmpede sin chance for at opnå point i kampen om at undgå nedrykning. VFB træner Henrik Hansen havde forventet en svær kamp, og fik det, selvom topholdet fra VFB set over hele kampen viste sig at være klart stærkest. Hjemmeholdet kom bedst fra start, men det lykkedes Gudumholm at udligne kort efter en af de sjældne forsvarsfejl i hos hjemmeholdet. Sejren fik VFB dog i hus da Michael Poulsen efter pausen lavede sejrsmålet, hvorefter VFB er 10 point foran rækkens nr. 3, og dermed snart kan konstatere, at holdet i næste sæson er klar til serie 2, da holdet i alt matematisk mangler 5 point på at være sikker, og de tre point kommer i næste weekend uden kamp, da Aalborg Changs holdet er trukket af DBU. Aalborg KFUM - Dall / Ferslev IF 2-2 (0-1) 0-1, 1-1 Brian Sørensen, 2-1 Benjamin Dúvet, 2-2 AALBORG: KFUM kunne med en sejr havde bragt sig i en meget fordelagtig situation i oprykningskampen, men DFI ville det anderledes, da holdet kampen igennem var hurtigst på bolden - havde den største vilje. KFUM derimod havde ikke meget at byde, trods udligning først i anden halvleg. Holdet virkede ikke klar, og havde en typisk off day. - Det ville have været ufortjent om vi havde vundet, konstaterede KFUM træner Ole Madsen efter opgøret. Gug B - Skalborg SK 1-1 (0-1) 0-1 Michael Christensen, 1-1 straffe. GUG: Hjemmeholdet havde på papiret en let kamp mod et af rækkens bundhold SSK. Men SSK er blevet meget stærkere i efterårssæsonen, hvilket har overrasket en del hold. Gug måtte også konstatere at gæsterne bragte sig foran 1-0 efter bare tre minutter. Herefter havde Gug meget spil, men ikke de store chancer. Derimod reddede Gug på stregen ved 0-1. Efter pausen lykkedes det hjemmeholdet at udligne til 1-1 efter straffespark med et kvarter tilbage af kampen, hvorefter begge hold søgte at afgøre kampen uden held. - Vi leverede en helstøbt holdpræstation, sagde en tilfreds SSK træner Jesper Nielsen efter kampen. jeege