Tostrup

Lokalopgør på Skelund stadion

Skelund og Als mødes for første gang i mange år

Der bliver lørdag eftermiddag budt på lokalopgør i serie to på Skelund stadion. Her kommer Als på besøg. Ud over point står der en stor portion prestige på spil. Det er første gang de to hold mødes i en turneringskamp inden for de seneste mange år. Til lørdagens kamp må Skelund undvære Bo Sørensen i angrebet. Han sidder over med karantæne. Skelund har klaret sig flot i efteråret og ligger på en tredjeplads med 16 point. Nyoprykkerne, Als, har på en 8. plads 11 point. Skelund har vundet de seneste to kampe. Vikingerne har vundet en og spillet uafgjort 1-1 mod topholdet Møldrup/Tostrup IF. HB skal lørdag eftermiddag på udebane møde puljens bundprop, Gug, der kun har vundet en enkelt kamp. HBs statistik på næstsidstepladsen er heller ikke for god. To sejre og seks point er det blevet til i ni kampe.