Kongerslev

Lokalopgør var en slags bundfinale

Serie 3, pulje 3 Bælum/Solbjerg IF-Nr. Kongerslev 2-0 Mål: 1-0 (str.) og 2-0 Nikolai Danmark. { BÆLUM: Lokalopgøret mellem de to østhimmerlandske førstehold var en slags bundfinale. Hjemmesejren betyder, at Bælum-Solbjerg nu er fire point over nedrykningsstregen. Tilsvarende er Nr. Kongerslev fire under. - Vi går et svært overlevelsesprogram i møde. Vi skal have point på kontoen, ellers rykker vi ned i serie 4, mener NKI-træner Carsten Christensen. Hans hold sad på spillet i det første kvarter, men så begyndte værterne at fighte og komme mere med i kampen. Det resulterede i et straffespark, som blev omsat til 1-0 af Nikolai Danmark. Herefter var bundkampen stadig jævn og lige, men Nr. Kongerslev fik aldrig skabt nogle store chancer, og formåede aldrig at lægge pres på modstanderne. I stedet blev Nikolai Danmark dobbeltscorer, da han lavede det forløsende sejrsmål til 2-0.