Lokalplan ændres efter veto fra amtet

Politikere glemte at skrive om naturbeskyttet areal i Sindal

Lokalpolitik 11. marts 2007 05:00

SINDAL: Som en af sine sidste gerninger sendte byrådet i Sindal en lokalplan for boligområdet Teglgården i Sindal by ud i høring før jul. Men lokalplanen var ikke ordentligt gennemarbejdet, og selv om også Nordjyllands Amt sang på sidst vers, nedlagde amtet veto mod lokalplanen. Problemet er at et areal i lokalplanområdet er beskyttet natur, og det fremgår ikke af lokalplanen. Her er arealet blot udlagt som grønt område. - Det har jo aldrig været meningen at der skulle bygges på det område, men amtet får det som de vil have det. Vi tager simpelt hen arealet ud af lokalplanen, siger Per Harfeld (V), formand for plan- og miljøudvalget i Hjørring Kommune. På den måde bliver det ikke nødvendigt med en ny høringsperiode, og plan- og miljøudvalget indstiller til byrådet at lokalplanen vedtages endeligt. Lokalplanen udlægger 12 nye parcelhusgrunde i boligområdet Teglgården.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...