Lokalplan er på plads

Lokalpolitik 1. oktober 2006 06:00

LØGSTØR: Byrådet i Løgstør har endelig godkendt en lokalplan for området omkring den gamle tømmerhandel i Løgstør, hvor der nu skal opføres 20 andelsboliger. Det er Holmsø Huset, der vil opføre husene. OK til beretning LØGSTØR: Byrådet i Løgstør har godkendt en revisionsberetning for regnskabsåret 2005. Beretningen er fremsendt af Kommunernes Revision. Der er fundet enkelte fejl i den revision, kommunen har lavet, og det har Kommunernes Revision gjort opmærksom på. Kommunens administration har efterfølgende rettet op på fejlene. Tegnefilm i biffen i Løgstør LØGSTØR: I den kommende uge viser Løgstør Bio tegnefilmen Biler (Cars). Racerbilen Lynet McQueen er fuld af selvtillid. Han er nemlig på vej til det store Stempel Cup Mesterskab i Californien - og det har han tænkt sig at vinde! Men uheldet er ude allerede på vejen til Californien. Lynet kører nemlig af sporet og ender i en lille søvnig by, hvor han blandt andet møder den lækre porsche Sally, en mystisk årgang 1951 Hudson Hornet og en rusten, men pålidelig kranbil. Comeback i jyllandsserien LØGSTØR: I eftermiddag gør Løgstør HK’s holdboldherrer come-back i jyllandsserien efter et enkelt år i serie 1, når Hornbæk SG gæster Løgstør Hallen i sæsonpremieren. - Vi glæder os til at komme i gang om at spille om point efter en lang opstart. Det gælder om at komme godt fra start og hertil skal vi have den samme gode gejst frem som vi havde i vores oprykningskampe i foråret siger træner Martin Hedegaard. Til sæsonens første kamp må Løgstør træneren se bort fra den stærke skytte Martin Nørager. Til gengæld er hans bror Henrik Nørager tilbage i klubben. De øvrige spillere er Lars Laustsen, Jacob Gregersen, Rune Christensen, Lasse Pedersen, Mads Christensen, Jonas Røge, Peter Møller, Troels Larsen, Jan Jensen og Jens Gregersen. LENDRUP: Kanalbetjenthusene ved Lendrup har haft besøg af en tyv, der dog ikke fik noget ud af sit foretagende. Intet er stjålet, men tyven har knust en rude og brudt to hængelåse op til et redskabsskur og et toilet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...