Lokalpolitik

Lokalplan på vej for nyt boligområde i Løkken

LØKKEN:En ny lokalplan skal gøre det muligt at gennemføre anden etape af et nyt boligområde ved Dybet/Brændingen i Løkken. Teknisk udvalg og økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at sende lokalplanforslaget i otte ugers høring. Lokalplanforslaget åbner mulighed for, at der udstykkes 10 varierede parcelhusgrunde på minimum 1000 kvadratmeter. Flertallet i teknisk udvalg samt hele økonomiudvalget finder bygherrens oplæg til, hvordan de nye huse kan bygges, lige vel liberal, og anbefaler at lokalplanforslagets bestemmelser om tagmaterialer strammes op samt at muligheden for at lave tagterasser stryges fra lokalplanforslaget. fyt