Lokalpolitik

Lokalplanen for Hou Havn er lagt ud på nettet

HOU:Der har været meget uvished om planerne for Hou Havn, og på sidste byrådsmøde blev det også markeret, at folk fra Hou har efterspurgt, hvornår der sker noget. Byrådet blev enige om, at lægge det hele frem, og lokalplanen kan ses på Hals Kommunes hjemmeside. Lokalplanen er ude i høring, og de private investorer kan nu gøre indsigelser. Ønskerne for Hou Havns anvendelse er mange, men nogle af ansøgningerne omfatter først og fremmest et motorværksted i det gamle frysehus, samt en lille Café til udendørservering på taget med tagterrasse, der vil betyde byggeri i halvandet plan. Frysehuset er i én etage på 6,7 meter. Ansøgningen om at etablerer motorværksted og café behandles som indstillinger eller ønsker til lokalplanen for hele Hou Havn.