Lokalpolitik

Lokalpolitikere: Sæt tog ind nu

Nordjyske lokalpolitikere vil have Folketingets transportudvalg til at sørge for tog i Vendsyssel her og nu

Foto Carl Th. Poulsen

Foto Carl Th. Poulsen

NORDJYLLAND:Nordjyske lokalpolitikere vil torsdag bede Folketingets transportudvalg gribe ind og sikre her og nu, at der igen kommer tog på skinnerne i Vendsyssel.

Formanden for de nordjyske kommuner, Hans Christian Maarup, og regionsrådsformand Ulla Astman står i spidsen for en nordjysk delegation, som egentlig ville diskutere mere langsigtede infrastrukturproblemer - herunder en tredje Limfjordsforbindelse - med Christiansborg-politikerne.
Men dagsordenen er nu tilføjet et ekstra punkt i lyset af, at genåbningen af jernbanebroen atter er udsat på ubestemt tid.
- Det er mildest talt utilfredsstillende, at vi pga. et uheld i marts stadig står uden ordentligt togkørsel i Vendsyssel. Det problem skal vi have løst hurtigst muligt, og derfor presser vi på for at få DSB til at genindsætte togene, selvom broarbejdet desværre trækker ud. Alternativt bør vi allerede nu tænke Nordjyske Jernbaner ind i en forbedring af togbetjeningen i Nordjylland i stedet for at vente til 2015, som det er på tegnebrættet i øjeblikket, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst