Lokalpræg

EU:EU kan for mange virke som noget fjernt og uvedkommende. Sådan bør det ikke være. I Europa-Parlamentet laver vi lovgivning, der har direkte indflydelse på den enkelte dansker: Sikring af renere havvand, bedre politisamarbejde eller rettigheder til at blive behandlet i udlandet. Men også lokal udvikling kan hjælpes på vej af EU. Det er f.eks. en fremragende idé, når Region Syddanmarks EU-kontor vil udvikle en regional sundhedsstrategi som et vækstfremmende initiativ.