Lokalråd har årsmøde

Vær med til at præge udviklingen i Jetsmark

Lokalrådet opfordrer til at søge indflydelse og være med til at udvikle Jetsmark-området. Foto: Flemming Dahl Jensen

Lokalrådet opfordrer til at søge indflydelse og være med til at udvikle Jetsmark-området. Foto: Flemming Dahl Jensen

Torsdag 8. juni klokken 19 inviterer Jetsmark Lokalråd til temamøde om udviklingen af området i Ungdomsborgen i Pandrup, og det bliver fulgt op med årsmøde i rådet, der arbejder for at gøre Moseby, Kaas og Pandrup mere attraktiv.

Formand for lokalrådet, Rikke Lodberg, vil byde velkommen, og på dagsordenen er emner som placering af den nye sognegård ved Jetsmark Kirke samt en renovering af Jetsmark Hallerne, herunder opførelsen af et dykkercenter. Desuden er renoveringen af Skolecenter Jetsmark på dagsordenen.

På mødet får områdets mange ildsjæle lejlighed til at fortælle om de projekter, som de er i gang med og redegøre for, hvor langt man er nået.

Samtidig vil Jetsmark Lokalråd fortælle om sit arbejde med at få en skaterbane placeret ved Jetsmark Idrætscenter samt planerne om at få anlagt legepladser og udbygget stisystemet.

Mødet byder også på valg til lokalrådet, hvor fire medlemmer er på valg.

Jens Ørtoft og Louise M. Nielsen ønsker ikke genvalg, hvorimod Inger Kristensen og Hanne Ingemann Jørgensen begge er klar til en ny periode. Desuden er suppleanterne Kjeld Hedegaard og Lone Smith på valg.

De øvrige medlemmer af lokalrådet er Diane Aarestrup, Rikke Lodberg, Carsten Andersen og Frank Østergaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.